| Søndag d. 03.01.10: El Chaltén - National Park Los Glaciares i Argentina
Kørt 52 km i dag. Ialt 61.464 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dennis er oppe ved solopgang og får et flot billede af bjergene og den store bjergtop Fitz Roy inden skyerne trækker sig sammen om bjergtoppene. Der blæser en strid blæst fra bjergene og det er rigtigt koldt så Dennis er hurtigt inde under dynen igen.

Vi kommer ind til El Chalten og er inde ved Rangerne for at få de nødvendige informationer om dette område af nationalparken. Ude på parkeingspladsen er Birgitte kommet i snak med to andre overlandere fra Skotland. De er kørende i en gammel Dodge varevogn/camper som de har fået foræret af en ven i USA og er kørt hele vejen herned. De fortæller meget informativt om Amazonas og de nordlige lande i Sydamerika. Så det ender med at vi sammen kører ud til en parkeringsplads tæt på et lille vandfald for at spise sammen og udveksle erfaringer. Herude fortæller de at da de så vores bil holde på parkeringspladsen, så måtte de bare have fat i os og snakke med os.

Efter frokosten og en masse snak går vi op til vandfaldet. Skotterne kører længere op igennem dalen og vil sætte deres kano i vandet og så sejle ned til os igen. Vejret ude på steppen er blæst og solskin, men tættere på bjergene ligger skyerne og i løbet af dagen skyer det hele til. Vi befinder os nu hvor skyerne er og så virker vandfaldet ikke s imponerende. Magnus og Rasmus finder hurtigt en vej over vandløbet og er tæt på vandfaldet. De kommer tilbage igen. Dennis vil så en tur derover. Men på vej over vandløbet skal han op på en træstamme og her går det galt. Han mister fodfæstet og glider ned i vandet med den ene fod. Så træder han et skridt tilbage inden han mister balancen totalt og inden nogen når at se hvad der sker, så ligger han på ryggen i det iskolde vand med alle fire ben strittende lige op i vejret. Der går lige et sekund eller to inden Dennis kommer op igen og er drivvåd helt op til nakken.

Birgitte er færdig af grin og snupper hurtigt videoen fra Dennis, så den ikke bliver våd. I det næste sekund er Magnus ved at gentage succesen og falder i vandet samme sted, men får kun en våd støvle. I den stride blæst så tørre Dennis’s tøj forbavsende hurtigt.

Senere er vi nede ved floden for at samle skotterne op fra deres kanotur og køre dem tilbage til deres bil. Men de kommer selv kørende i bilen, da vinden var for voldsom i floden til sikker kanosejlads. Sammen kører vi derefter ud til en hyggelig lille campingplads ved floden. Navnet er Bonanza. Her slår vi lejr i læ under nogle træer og tænder bål. Der bliver hygget og lavet mad omkring bålet og et par timer før solnedgang kommer campingfatter og siger at han lige har fyret op med brænde, så nu er der varmt vand i bruseren i den næste times tid og så er der pludselig trængsel ved bruserne. Det bliver sent inden vi går i seng, for bålets hygge og snakken omkring bålet trækker.

 

Morgen sol over de flotte bjerge

Rasmus, Magnus, Birgitte og Frederikke ved vandfaldet