| Lørdag d. 20.02.10 Rio de Janerio - d. 22.02.10 Recife i Brasilien
Kørt 1.440 km i dag. Ialt 71.709 km.
  D. 13.02.10 Kalender D. 23.02.10  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dennis ankom til Rio tidlig om morgenen med fjedrene og vi gjorde klar til at forlade Rio. Vi fandt et VW værksted og valgte at bede dem om at skifte fjedrene for os, for her måtte der da være en eller flere, som kunne tale lidt engelsk. Det var der også, nemlig kun den unge sorte mand, som er ansat til at holde øje med parkeringspladsen. Så han fungerede som tolk og kunne pludselig meget tydeligt se hans værdi i kraft af hans sprogegenskaber. En værdi, som selv stedets højt betalte ledere i hvide skjorter og slips slet ikke besad.

Mary blev hævet op på liften og i samme øjeblik at baghjulene slap jorden, så faldt den brækkede fjeder ud på gulvet. Sikke et chok for os. Vi havde nemlig hele tiden troet at den kun var flækket delvis igennem. Men sandheden var at vi havde kørt mere end 5.000km med en fjeder, der havde været brækket i to stykker hele vejen. Vi har været utrolig heldige at den alligevel har båret hele vejen.

Efter monteringen af fjedrene kører vi direkte fra Rio de Janeiro til Recife. Det er en meget lang køretur på ca. 2.300km. Vi kører igennem et meget frodigt område, med grønne bakker snoede veje og kokos palmer hist og her. Det er tydeligt at se at der engang har været regnskov på dette område og hvor er det synd at skoven bare er fældet og brændt af for at give plads til lidt udbyttes løs landbrug og kvægavl. Vi har daglig flere kraftige regnbyger da vi er her midt i regntiden. Selve regnen er nu dejlig nok, for den køler det hele lidt ned. Vi overnatter og spiser varmt mad ved de tankstationer der er åben 24 timer. Der er en meget god service her ved disse tankstationer, og det er her at langtur chaufførerne også holder til. Vi ser ikke en eneste bil eller lastbil der overnatter ude i det fri, og alle advarer mod det. Der er rigtig mange fattige mennesker her i Brasilien, og sikkerheden virker slet ikke god. Her i nordøst er der mange efterkommer fra de sorte slaver, og de er meget fattige. 

 

En landarbejder på sit æsel med to flettede kurve