| Lørdag d. 13.02.10 - Fredag d. 19.02.10 Rio de Janerio i Brasilien
Kørt 891 km i dag. Ialt 70.269 km.
  I går Kalender D. 20.02.10  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Karneval i Rio de Janeiro, det er det vi har kørt efter i et par dage, og det er en meget stor begivenhed her i Sydamerika. Det er det karneval vi alle har hørt om i Danmark, og når man nu er så tæt på, ja hvorfor så ikke se om vi kan deltage lidt i festlighederne. Vi blev forsinket da motoren ikke ville mere, så der har været fart på siden da. Vi havnede i Rio, lørdag eftermiddag, og skulle finde et sted at overnatte. Det er nu ikke altid så let, især ikke når vi også gerne vil have Mary sikkert parkeret. Hun er meget høj i forhold til en almindelig personbil, så der er ikke mange steder vi kan få hende proppet ind. Vi finder et sted hvor vi lejer en lejlighed, da det er meget billiger end et hotelværelse. Mary kommer i en bevogtet garage et par gader derfra. Vi bor lige ved siden af den berømte strand Copacabana. Så her var vi da heldige. Vi er alle meget trætte efter 1½døgns kørsel. Det slider lidt på humøret og lunterne har let ved at blive korte. Derfor går vi en tur ned til stranden, for at snuse til det hele. Det er imponerende med fest og glade dage, og her sælges alt muligt skrammel, som vi kender det fra enhver anden badestrand. Stranden er tæt pakket med glade feststemte brasilianere og alle er klædt på samme måde, i bikini og badebukser. Bølgerne er høje og vandet er grønt og lugter lidt af kloak, men ellers er det et dejligt sted og her er nok at kigge på.

Vi bruger tiden på badeferie og på at se karneval. Vi er om søndagen inde for at se paraderne på det store sambastadion i centrum. Vi ved ikke om i har set os på tv, men vi var der….. ( det kan alle jo sige). Sambastadionet er imponerende stort, ca. 1km langt og med plads til over 60.000tilskuere. At få billetter dertil er svært og dyrt. De gode pladser koster ca. 2.000kr stykket. Vi vidste ikke om vi ville nå frem til karnevalet og har derfor ikke købt billetter. Men det gør heller ikke så meget for der er nok at se på udenfor.

Første aften vi var derinde gik vi lidt omkring og kiggede for ligesom at få et overblik, for det er stort, rigtig stort. Herude så vi de kilometerlange opmarchrækker af sambadansere der tager opstilling medens de venter på at komme ind på stadion. Overalt er der fest og glade mennesker.  Sikke flot det hele ser ud, og hvor er det imponerende med de store vogne der er så smukt pyntet og de tusindvise af dansere i flotte kostymer. Det er utroligt at vi kan stå og næsten røre ved dragterne. Vi får da også tilbudt at købe de brugte dragter og kostumer m.m. men det er vi nu ikke så interesseret i. De er store og fylder meget i en pakke til Danmark.

Ja, så var der lige turen derind, den glemmer vi aldrig. Vi havde taget bybussen da vi vidste at trafikken her i Rio er ligeså slem som mange andre steder i Sydamerika, hvor især taxaerne kører en ren dødskørsel. Men at køre i bybus i Rio er endnu værre. Chaufføren kørte overfor rødt flere gange og var der ikke lige plads så overhalede han indenom. Utallige taxaer blev på denne måde overhalet både udenom og indenom. Puha sikke en tur. Da vi skulle hjem igen tog vi undergrundsbanen.

Samba optogene varer to dage, så mandag var vi igen inde ved det store sambastadion. Her fik vi os en af de gratis pladser bag stadion, med udsigt til lige der hvor optogene kører ind. Herfra kan vi til hver side se optogene gøre sig klar og vi kan se ind på stadion når et optog bevæger sig derind. Disse optog har alt mellem 3.000 - 5.000 dansere hver. Der er 6 optog hver aften og det tager mindst 1½ time for et optog at danse sig igennem stadion. Vi så 3 optog inden vi trætte tog hjem igen. Det hele starter omkring kl. 20 og slutter først ved solopgang.

Så er der lige tirsdag, her er der parade for de små sambaskoler. Det vil sige, vi synes ikke at de er små. De store sambaskoler har ca. 3.000 – 5.000 deltager med i paraderne og de små har kun ca. 1.000 med til deres parader. Det gør dog ikke så meget for de er alligevel flotte og imponerende at se. Vi er meget heldige for der er fri adgang til tribunerne på sambastadionet denne dag. På denne måde kommer vi helt ind på turist tribunen, hvor de dyreste pladser er og sidder på 1. række. Her er der bænke og små borde. Vi er ved en fejl kommet til et område for særlige inviterede. Men da vi nu er kommet ind, bliver vi hvor vi er. Vi er på første række, og kan røre de dansere der kommer dasende forbi. Det er bare fedt. Disse pladser koster ofte over 5.000kr stykket. I optogene er der mange forskellige mennesker. Lige fra ældre bedsteforældre til børn. Flere optog har også dansere i kørestol med. Det var en rigtig karnevalsoplevelse den aften. Stemningen inde på stadion er også fed, alle er glade og stort set alle står og danser med til musikken.

Klokken er mange inden vi forlader sambastadionet og begiver os over mod metroen. Den er desværre lukket og omkring os ligger der mange hjemløse og sover. Vi kan mærke en vis aktivitet blandt de hjemløse og kan fornemme at her er det bestemt ikke sikkert at være. Et par lokale kommer over til os og siger at vi skal komme væk herfra meget hurtigt. Vi kigger os omkring og ser en gruppe svært bevæbnede betjente lidt derfra. Dem løber vi over til og herfra får vi fat i en taxa der kører os hjem.

Udover karneval har vi også Mary der skal fikses med hendes brækkede spiralfjeder bagpå. Det firma, der har lavet fjedrene til os i Lima har lavet to nye til os uden beregning på garantien. Dog skal vi selv betale fragten. Det er en ok service, det er jo heller ikke deres skyld at vi er langt fra dem lige nu. De kan sende fjedrene til Rio på få dage, men kan ikke garantere noget mht. fortoldning og hvor lang tid det vil tage. Prisen for denne ekspresforsendelse er næsten lige så høj som en retur flybillet Rio – Lima, så Dennis tager flyet og henter fjedrene, så har vi dem i løbet af et døgns tid og forhåbentlig kan han bare tage dem med som almindelig bagage. Det gik fint og Dennis fik fjedrene udleveret en times tid efter at de var færdige i produktionen og ville så flyve tilbage igen.

Ved tjek ind i Lima var de ikke glade for at Dennis ikke havde en billet ud af Brasilien, for det skal man have. Han fortalte dem situationen og at hvis ikke han kom med flyet, så strandede resten af familien i Rio med bilen. Den skulle lige vendes med den øverst ansvarlige og så fik Dennis lov til at komme med flyet. Troede han. For få minutter efter at have tjekket sin bagage ind og begivet sig på vej til sikkerhedskontrollen, blev han stoppet af en civilklædt sikkerhedsbetjent, der bad Dennis om at vise sit pas. Det gjorde han og noterede sig at der pludselig var ret mange betjente omkring ham. Dennis fik så at vide at han var anholdt og blev bedt om at komme med ud til et område ved bagagen. Her lå hans bagage og han blev bedt om at åbne den og fortælle hvad der var i. Da faldt ti-øren for Dennis. I tasken lå jo de to spiralfjedre og en 3L Inka Cola. Det ligner jo en bombe i scanneren. Fjedrene blev undersøgt meget meget nøje og heldigvis havde Dennis en kvittering fra firmaet, der netop beskrev de to fjedre og datoen var jo i dag. Efter ca. 5 minutter var sikkerhedspolitiet overbevist om at der heldigvis ikke var noget fordækt i Dennis’s bagage og han blev løsladt igen og betjentene var nu meget flinke. Selvom episoden selvfølgelig var lidt skræmmende, så var Dennis faktisk glad for at sikkerhedspolitiet var oppe på mærkerne og have taget alle forholdsregler, for tænk nu hvis indholdet af bagagen var ment som et terrorangreb.