| Mandag d. 28.09.09: Ollantataytambo - Cuzco i Peru
Kørt 87 km i dag. Ialt 44.266 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Fra nu af er det slut med stenede bjergveje for et par tusinde km, så Mary startede dagen med en god vask udvendig med vand fra et lille vandløb. Rasmus og Frederikke hjalp meget til og endte i en gevaldig vandkamp på taget af Mary. Da Dennis endelig fik stoppet dem havde de lige tømt hver deres spand vand ud over hovederne af hinanden.

Inden vi forlader Ollantataytambo er vi lige en tur på markedet og køber 4L friskpresset blandet juice til 15kr til resten af dagen. Ellers står det på kørsel til Cuzco. Undervejs holder vi frokost i byen Chinchero, hvor spanierne har bygget en kirke ovenpå nogle store flotte stenterrasser og templer bygget af Inkaerne. Denne kirke har rigtig mange flotte kalkmalerier samt mange store gamle malerier. På et af disse malerier kunne man i baggrunden se Inkaernes flotte bygninger i sten. En makaber detalje herved var 2 engle der med et stort smil var i gang med at save de flotte Inkabygninger i stykker. Den var ikke sjov at se.

Hen på eftermiddagen ankommer vi til Cuzco, hvor vil lige vil tage nogle dage med rengøring af bilen m.m. Vi når lige at se et museum hvor der bl.a. er nogle af de deformerede kranier, samt en danse forestilling om aftenen om de lokale indianerdanse. Vi vælger at sove på benzinstationen da det er blevet sent og vi vil så bruge campingpladsen fra i morgen.

 

Børnene i hver deres niche i Chinchero