| Lørdag d. 26.09.09: Aguas Calientes i Peru

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

I dag er vi mere heldige med vejret og det er skyfrit lige fra morgenstunden, så nu er det om at komme af sted, op til Machu Picchu. Machu Picchu ligger flot i bjergene og omgivet af stejle skovklædte bjerge. Det hele ligger lige som man ser det på postkort.

Machu Picchu har været et af vores hovedmål på rejsen og nu er vi der endelig. Frederikke og Rasmus har i flere dage gået og snakket om hvor meget de glæder sig til at se det. Vi brugte hele dagen og tog os god tid til at nyde synet af denne berømte Inkaby.

En gruppe amerikanske turister kom forbi med en meget kompetent guide og vi slog følge med dem. Guiden fortalte meget interessant om stedet og de nyeste opdagelser. F.eks. havde de lige udgravet en lille del for et par uger siden og fundet potteskår fra en tidligere kultur end Inkaerne. Så her har boet mennesker før Inkaerne byggede her. Han fortalte også levende om de forskellige familier der boede her i ruinerne fra omkring år 1800 og frem til den officielle opdagelse i 1911. En af disse familier havde bosat sig i det gamle kongelige palads og Inkakongens soltempel. En sjov detalje er at den opdagelsesrejsende, som ”fandt” Machu Picchu var på jagt efter Inkaernes sidste tilholdssted, Vilcabamba, og troede at han havde fundet Inkaernes forsvundne by, men han tog fejl. En anden interessant detalje er at man altid har fået at vide at spanierne aldrig fandt Machu Picchu, det er forkert. De fandt byen, men de var på jagt efter den sagnomspundne by af guld, Eldorado, som de aldrig fandt. Machu Picchu indeholdt intet guld og var derfor totalt uinteressant for spanierne. Inkaerne forlod Machu Picchu kort efter Inkarigets kollaps og de har gjort det i et stille og roligt tempo for de har taget alt med sig af værdi for dem. Således har man ikke fundet nogle redskaber af metal eller andre interessante efterladenskaber, ligesom Inkaerne har taget det værdifulde tømmer med sig fra tagkonstruktionerne.

Omkring middagstid var vi mætte af informationer og forlod gruppen for at holde frokostpause. Heroppe er prisniveauet rasende dyrt og vi havde derfor selv medbragt mad og drikke, som vi indtog i en af de mange ruiner. Efter frokosten var det tid til at se sig lidt omkring på omgivelserne. Vi gik først hen til en Inkabro. Vi troede at det var en af deres berømte hængebroer over en dyb slugt, men det var meget værre. Stien gik på en naturlig afsats på en lodret klippeside og der var flere hundrede meter ned. Fremme ved broen fik vi os lidt af en overraskelse for broen bestod af få planker, lagt langs klippesiden og så skulle man ellers balancere på dem for at komme videre. Det så meget halsbrækkende ud og broen var da også spærret for trafik. Men flot var udsigten og herfra var det muligt at se ned til huset hvor Mary holdt parkeret.

Sidste sted vi ville se i dag var solporten. Det er porten, hvorfra man fra Inka stien første gang ser Machu Picchu. Vi nåede derhen et par timer før solnedgang og nød de sidste indtryk inden det var tid at tage den sidste bus ned igen. I alt har vi været oppe på Machu Picchu i 9 timer.

Som sagt så har Machu Picchu været et af vores hovedmål her i Sydamerika og vi var lidt nervøse for om forventningerne nu også stod mål med oplevelsen. Mange mennesker har beskrevet ruinerne som noget af det flotteste og mest imponerende de nogensinde har set og som højdepunktet i Sydamerika. Dette er vi ikke enige i. Først og fremmest så har Machu Picchu meget få ruiner med de flotte og nøjagtige tilhuggede sten, som Inkaerne er så berømte for, og en stor del af ruinerne ligner mest af alt en dårlig efterligning som man ikke bør se på tæt hold. Vi har i Peru set utrolig mange flotte ruiner fra forskellige kulturer og mange af dem overgår langt hvad vi har set på Machu Picchu. Desuden så har stort set alle de Inka ruiner vi har set i den sidste uges tid været betydelig flottere og meget mere imponerende udført end hvad vi så på Machu Picchu. Så vi har været rigtig glade for at have taget os tid til at se alle de flotte ruiner på vores vej. Den mest imponerende er Saqsaywaman i Cuzco og derefter kommer Kuelap fortet på en bjergtop i delstaten Amazonas. Det skal dog siges at naturen omkring Machu Picchu er utrolig flot med de lodrette bjerge og tågeskove, samt at myten og historien om den glemte by på en bjergtop altid vil være en god historie.

Machu Picchu

 

Dennis, Rasmus, Birgitte, Magnus og Frederikke ved Machu Picchu

Solens spejlbillede

Der er en bro på denne klippeside

Solporten