| Lørdag d. 19.09.09: Cuzco i Peru
Kørt 10 km i dag. Ialt 43.556 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi startede dagen med at se den store ruin Saqsaywaman. Det er den mest imponerende af alle de bygninger som Inkaerne nåede at opføre inden spanierne overtog magten og brugte stedet som stenbrud for bygning af deres kirker.

Saqsaywaman er imponerende på mange måder. Stedet er bygget både som et forsvarsværk og til religiøse formål. Den består af 3 mure over hinanden. Alle 3 mure går i zigzag og skal forestille lyn. Det er i sig selv imponerende, men når man så kommer tæt på stenene og ser den præcision de er tilpasset hinanden med så bliver man forbløffet. For selvom flere af stenene vejer mellem 100tons og 120tons, så er det ikke muligt at få en nål ind imellem samlingerne nogen steder. Det er vildt at se og faktisk er det ret svært at beskrive vores fascination af stedet. Spanierne var også fascineret af stedet da de så det første gang og troede slet ikke på at det kunne være bygget af mennesker, men at det derimod var bygget af dæmoner.

Vi brugte mange timer med at gå rundt ved de store høje mure. På et tidspunkt var der dømt legetid da vi fandt en naturlig ruchebane på klipperne. Her morede både store og små sig. Inkaerne har her udhugget noget, der skal ligne regnbuen i naturlig størrelse. De tilbad både regnbuen, lyn og torden. Her mødte vi en amerikansk familie (Krista, Lorance, Isabel og Sofia) der lige er flyttet til Cuzco i 1år. 

Efter det imponerende møde med Saqsaywaman, gik turen til nabo ruinen Q´enqo. Den er berømt for at være en slags kalender for solhverv. Ved sommersolhverv vil solens første stråler ramme en klippeblok og aftegne en puma. Men der er lang tid til solhverv, så vi må nøjes med at forestille os det. Desuden har spanske missionærer ødelagt stenen for at ødelægge Inkaernes religion. På stedet har der også været lavet mumier og i en stor halvcirkelformet mur har mange af mumierne siddet således at de kunne se skyggen af pumaen. Inde i en slags grotte lavede de mumierne og solens lys blev kastet herind via sølvspejle. Det er imponerende hvordan de har skabt disse rum, således at solen kan lyse det op på bestemte tider af året. Solen har haft en vigtig betydning for inkaerne, og den er blevet tilbedt meget.

Efter besøget på de 2 ruiner, var det tid til aftensmad. Dette forgik på vores stamrestaurant sammen med den amerikanske familie. Efter aftensmaden sov vi endnu en nat på hostal, men vi har fundet den eneste campingplads i byen, og der tager vi op i morgen da der er mere i byen vi vil se og bruge tid på.

Udsigten over Cuzco fra toppen af Saqsaywaman

 

Saqsaywaman

En hjørnesten i Saqsaywaman på over 100tons

Saqsaywaman

Saqsaywaman