| Torsdag d. 17.09.09: Cuzco i Peru
Kørt 178 km i dag. Ialt 43.546 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

På vejen mod Cuzco så vi pludselig en mur lavet i rigtig Inka stil, så Mary blev stoppet og vi skulle nu nyde synet af vores første Inka mur. Fra toppen af muren kunne vi se et tempel bygget af Inkaerne. Ovenpå dette tempel havde spanierne bygget en kirke. Stedet hedder Tarawasi, det er quitua, Inkaernes gamle sprog, som stadig tales meget i det gamle Inkarige. Tara betyder blomst og wasi betyder hus, så vi er ved blomsterhuset. Templet er flot og har i alt 28 store nicher, 16 foran og 8 på hver side. Vi får en god guidet rundvisning af billetmanden. Vi er alle imponeret over den flotte byggestil med de præcist tilhuggede sten der bare ligger snorlige. Billetmanden fortæller at denne stil er lidt anderledes end hvad vi ellers vil se i Cuzco området for her er stenene lidt mere runde på ydersiden. Han viser os også et sted på muren hvor der er lavet en flot blomst af stenene.

Under rundvisningen finder Rasmus pludselig en gammel mønt. Han får diskret at vide at mønten bare skal lægges i lommen så længe billetmanden går med os. Derfor er der ingen som ved om det er en gammel guld eller sølvmønt fra kolonitiden, eller hvornår den er fra. Da vi er alene er det tid til at kigge nærmere på Rasmus’ fund. Det viser sig ”desværre" kun” at være en 20 centimos mønt fra 1962. Men Rasmus har for alvor fået vækket den indre Indianer Jones og er meget glad for sit fund.

Frokosten blev indtaget i byen Anta og herefter var der tid til et par opringninger hjem til familien i Danmark. Det var faktisk i dag at vi skulle have hentet mormor i lufthavnen i Cuzco. Vi ankom til Cuzco om eftermiddagen, og har lige nogle timer til at se lidt af byen inden det blev mørkt. Tiden blev brugt til at kigge på de mange flotte Inkamure, der virkelig er fascinerende og imponerende.

Aftensmaden bliver lidt speciel. I dag fejrer vi at have været på rejse i 450 dage og vi finder et rigtig godt pizzeria som ender med at blive vores faste spisested de dage vi er i Cuzco. Herefter er det tid til at finde ly for natten, men alt er hamrende dyrt og uden garage for Mary, så vi vælger at sove i Mary. Vi kører op ad en bakke mod en stor Jesusstatue og finder en lille parkeringsplads og gør klar til natten. Nu kommer der en politibil og betjenten, der tydeligvis tygger coccablade vil ikke have at vi sover der, så vi må pakke sammen igen. Vi opdager senere at vi er mindre end 100m fra Cuzcos eneste campingplads. Nå, men vi kører ned i byen igen og vælger at overnatte på en parkeringsplads ved siden af en tankstation, her ligger der også nogle taxi chauffører og sover i deres biler.

En kvinde i centrum af Cuzco, med sit æsel.

 

Morgenstund med snedækkede bjerge i baggrunden

Tarawasi blomsten

Tarawasi med inkamuren og nicherne og desværre også spaniernes kirke i baggrunden