| Søndag d. 18.10.09: Juliaca - Puno i Peru
Kørt 126 km i dag. Ialt 47.891 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi startede tidligt, vi skulle nå til Puno og se de flydende øer. Men på vejen ville vi komme forbi nogle stentårne brugt til gravkammer af Inkaerne og indianerne før dem. På vejen derud kom vi forbi en gård, hvor der stod både lamaer og alpakaer ude ved vejkanten. Vi stoppede bilen og kiggede lidt på dyrene og fik en snak med indianerkvinderne. Vi er nemlig lidt i tvivl om hvordan man med sikkerhed skelner imellem disse to dyr. Inden vi havde set os om havde indianerkvinderne inviteret os indenfor og se deres gård, hvilket vi selvfølgelig tog imod.

Det var rigtig hyggeligt, stemningen var stille og rolig. Der gik lama og alpaka bag ved huset, og inde imellem husene gik marsvin og høns. Det er alle dyr de bruger på en eller anden måde. Ulden fra Lama og alpakka bruges til at spinde og lave tæpper af. Høns og marsvin til at spise. De havde to køkkener, et udekøkken, som de brugte i tørtiden og et indekøkken i et lille rundt hus, som de brugte i regntiden. I et andet hus var der vævestue, og her hang der en død flamingo i næbet oppe under loftsbjælkerne. Den skulle bruges til mad. De andre huse var soveværelse og toiletter. Det var alle nogle små hyggelig huse, og det var en ren fornøjelse at se.

Efter at været her i denne dejlige stemning, gik turen videre til de berømte begravelses tårne. Dette sted var rigtig spændende at se. De gamle tårne var egentlig bygget med samme formål som vores gamle stendysser, nemlig at man via en smal indgang kan sætte de døde ind i et kammer sammen med diverse offergaver og så lukke indgangen med en sten. De fleste af tårnene var bygget før Inkaernes erobring og var bygget af en blanding af mudder og sten. De tårne, som var bygget efter Inkaernes erobring af området var flotte nøjagtige tilhuggede firkantede sten (som dog alligevel var runde for at kunne lave et rundt tårn). Desværre var ingen af Inkaernes tårne komplet bevaret og for det meste stod der bare et halv tårn tilbage. Men det var altid spændende at finde indgangshullet og få mavet sig ind i det mørke kammer, hvor der stadig lå flere menneskeknogler.

Et sted heroppe imellem ruinerne sidder der et par indianerpiger. De har en ung vicuña i snor. Den er rigtig sød og nærmest som et hjortekid, så børnene bruger lang tid på at kæle med den. Når den snakker, så lyder den som en rappende and.

Vejret er dejligt solskin og vi nyder udsigten heroppe fra bakken. Vi kan se ud over nogle lavvandede søer, og herude går der en del kvæg rundt og spiser vandplanter.

Derefter gik turen til Puno og Titikaka søen. Her fik vi os noget af overraskelse da vi kom ned til havnen. Vi ville lige undersøge hvad mulighederne var for at komme ud på de flydende øer, og inden vi havde fået stoppet Mary, var der to unge mennesker der gerne ville vaske hende. Hun trænger også til at blive vasket, men vi har ikke så gode erfaringer med at lade de lokale vaske hende. Ofte bruger de meget lidt vand og skrubber frem og tilbage på lakken med alt jorden. Så resultatet er at de ridser bilen meget mere end de vasker den. Disse to unge mennesker var meget vedholdende og tilbød igen og igen både at vaske Mary og at holde øje med hende medens vi var væk. De var begge to meget snuskede at se på og vi havde overhovedet ingen fidus til dem så det endte med Dennis gik en kort tur sammen med børnene for at undersøge mulighederne medens at Birgitte blev og passede på Mary.

Mørket faldt på og et gevaldigt tordenvejr kom ind over byen. Vi fandt en aflåst og bevogtet garage til Mary og et billigt hotel til os for natten. Byen virkede nemlig lidt skummel, så vi var ikke meget for hverken at efterlade Mary alene eller sove i hende.

Ja, og da vi var på vej ind til byen, så var vi ved at blive kørt ned af politiet. Der er utrolig meget politi alle steder, men de laver ikke noget fornuftigt. Alle bryder trafikreglerne og politiet gør ingenting. Nå, vi skulle over en vej, hvor der stod en politibetjent i et tårn i den ene side for at dirigerer trafikken med diverse fagter og sin rødglødende fløjte. Da det var vores tur, var vi kun lige kommet ud på gaden, da en politibil kommer kørende bagfra og drejer, uden at se sig for, og kører direkte ind i Dennis. Han blev så chokeret og gal at han hamrede sin hånd ned i politibilens kølerhjelm, og bandede og svovlede på dansk. Han havde overhovedet ikke set at det var politiet. Så fik han øje på betjentene inde i bilen og de skulle lige til at hoppe ud, da Dennis henvendte sig direkte og gav dem en ordentlig opsang på dansk ind igennem den nedrullede siderude. Betjentene var vidst ikke vandt til at blive irettesat på denne måde så de nåede slet ikke at reagere før Dennis igen fortsatte over gaden og trak alle børnene med sig i sikkerhed.

Politimanden i tårnet gjorde intet, selvom de normalt er meget flittige med deres fløjter.

Indianerpiger med en vicuña

 

En kvinde driver græssende køer i søen

 

Alpaka og lama ved gården

Frederikke, Magnus og Rasmus ved udekøkkenet

Begravelses tårn

Begravelses tårn

Begravelses tårn

Begravelses tårn