| Fredag d. 16.10.09: Arequipa i Peru

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dennis startede morgenen med at komme af sted på værkstedet. Der var nemlig lige det sidste der skulle ordnes. Når man er på værksted her tager det frygtelig lang tid. Det er sådan at værkstederne ikke har nogen reservedele m.m. liggende. Alt bliver købt når det mangler, selv skruer og bolte. Således er der mange små gåture i løbet af dagen hen til diverse reservedels butikker, der hver har speciale i få specifikke reservedele. Der er en der sælger filter, en anden ledninger, en har en masse slanger, en har skruer og nogle har kuglelejer. En anden ting er at når de har pillet en reservedel ud, som ikke længere virker, så går de hen til nærmeste butik og finder noget der nogenlunde ligner. Så hvis man ikke lige er over dem hele tiden, så kan det nemt ende galt.

F.eks. da vi skulle havde skiftet oliefilteret, havde filterbutikken ikke lige det filter vi skulle bruge, og foreslog flere andre filtrer, og sagde at der ikke var så stor forskel at det kunne betyde noget. Dette gik vi ikke med til da det var tydeligt at tætningsringen var ½cm for stor i diameter. Inde i nabobutikken finder vi heldigvis det rigtige oliefilter. Det samme gør sig gældende da det drejer sig om de 2 kuglelejer der bruges i starteren. Her starter damen med at måle lejet op og derefter slå op i et katalog for at finde et magen til. Dennis, som har solgt kuglelejer igennem nogle år, forsøger at få hende til at gøre det rigtige, nemlig at kigge på talkoden for det slidte leje og så bare finde et tilsvarende. Han ved hvad der skal kikkes efter, og giver den noget overraskede dame en lektie i kuglelejer, og ikke mindst hvordan det rigtige leje findes. Det er ikke nok at måle dem. Hun er dog ikke særlig interesseret i denne viden, for hvad ved sådan en bleg turist om kuglelejer. Ægtemanden lytter til gengæld meget interesseret og det samme gør den elektriker der efterfølgende skal bruge dem.

Det var egentlig kun nogle småting der skulle laves, men da Dennis er nødt til at være over dem hele tiden når Mary kun lige at blive færdig til aften. Dennis har været godt træt af nogle at de løsninger der har været lavet. Hvis man ikke er mekanikker inden man tager på værksted, er man ilde stedt. Svejseren der skal svejse en møtrik på til reservehjulet svejser den skævt på, hvilket de ikke mener gør noget, for pladen kan da stadig skrues på (men det er uden reservehjulet og med reservehjulet er det straks en anden sag). Det giver sig udslag i at vi ikke kan få reservehjulet ind i den kasse det skal ligge i under Mary. Dennis fortalte allerede i går aftes at arbejdet ikke var ok, og det var først i dag at de ville lytte til ham. Til sidst blev han så sur at han smed tingene på jorden og smed reservehjulet over til ”chefmekanikeren” og bad ham vise hvordan han ville sætte det op. Først da var de i stand til at se hvor dårligt et stykke arbejde de havde gjort. Dennis var tosset, men desværre rakte hans evner i spansk ikke til at fortælle dem hans ærlige mening. Men kropssproget forstod de tydeligt og til sidst blev det svejset ordentligt.

Det samme cirkus gjorde sig gældende med justeringen af gearstangen. Hvis man ikke lige ved hvordan det skal gøres, så er det ikke så ligetil. Dennis har gjort denne justering flere gange før og kender det. Men de tåbelige mekanikere ville ikke lytte. De havde jo været så smarte at markere alt op inden de demonterede stængerne og kunne nu ikke forstå hvorfor det ikke virkede efter hensigten. Med deres justering var alle gearene forrykket en tand, således at førstegear var i bakgear osv. Det kunne de virkelig ikke forstå og efter 3 timers prøven frem og tilbage gav de op, blot for at se at Dennis kunne justere det hele på plads i løbet af 5 minutter. Efter sådan en oplevelse forstår man godt hvorfor Sydamerika ikke har samme standard som Europa.

Det at komme på værksted er absolut ikke det samme som i Danmark. Her kører man bilen hen til mekanikeren, hvorefter man henter en fikset bil til aften. Sådan er det ikke her. Vi ved ikke om de overhovedet er uddannet, eller om de bare har rodet rundt med biler en stund. Det første de starter med er at skille bilen ad, der er ikke tid til at lytte til hvad det evt. kunne være galt. Da vi kom hen med Mary, var Birgitte alene med Mary. Dette er ikke nogle god ide, for kvinder har jo ikke forstand på biler. Da de havde fået fortalt at det var gearet den var gal med, ville de bare hoppe ind for at rode rundt med gearstangen og den fungerede jo fint nok. Men vi er jo kørt mere end 200km, uden bakgear og terrængear, med den lappeløsning der blev lavet for et par dage siden ude i ørkenen. De kunne ikke lige forstå hvad problemet var, og Birgitte forsøgte gentagende gange at forklare at de var nødt til at kikke under bilen for at se hvad der var lavet af lappeløsninger, men lige meget hjalp det. Det var først efter at hun havde vist dem billedet at de fattede at kikke under bilen.  Da må man sige at der er meget forskel fra Danmark til Sydamerika og vi er ofte frustrerede over denne måde at løse tingene på, og på den konto glæder vi os til at komme til et mere civiliseret land.

Nå, men en anden sjov episode skete hjemme på hotellet imedens. Frederikke ville prøve at åbne vinduet, som kunne skydes til side i en skinne. På en eller anden måde får hun skubbet det store vindue for langt på skydeskinnen og vinduet falder ud. Det falder ind i værelset og splintres. Heldigvis sker der ikke noget med Frederikke, bortset fra at hun bliver meget forskrækket og dårligt tør fortælle hvad der er sket. ”Opsynsmanden” på hotellet får det ordnet, men vil have os til at betale nogle penge til ham. Han fortæller at han vil miste sit arbejde fordi vinduet er gået i stykker. Vi fortæller ham at vi ikke vil betale for han har jo langt fra gjort sit arbejde ordentligt når det store vindue kan falde ud bare ved at en pige åbner det. Faktisk synes vi at han ikke er sit arbejde værdi. Det ender med at hotellets ejer også blandes ind i sagen. Vores ”kompromis” bliver at vi tager endnu en nat mere på hotellet, hvilket vi alligevel var nødt til da Mary først bliver færdig i dag. Således får hotellet tjent lidt ekstra penge og vi får endnu en nat i deres to suiter til den nette pris af 120kr i alt.