| Mandag d. 12.10.09: Croz Del Condor – Corire i Peru
Kørt 255 km i dag. Ialt 47.173 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

I dag stod alle tidligt op, før solopgang og fik det varme tøj på, for her var bidende koldt uden den varmende sol. Vi har overnattet på en parkeringsplads lige ved kanten af verdens anden dybeste kløft og lige ved siden af er der en koloni med kondorer. Solen står op over bjergtinderne medens vi får os lidt morgenmad og så er det ellers af sted hen til udsigtspunktet. Herfra er det muligt at se kondorerne når de kaster sig ud fra klippesiderne og svæver af sted på de varme luftstrømme.

Det var et flot syn og heldigvis svævede kondorerne frem og tilbage mange gange inde de begav sig ud på dagens jagt. Vi sad og nød dette flotte syn i flere timer. Efterhånden ankom der den ene turistbus efter den anden, men de fleste turister kom for sent til at se kondorerne. Flere lokale indianerkvinder er ankommet og tilbyder alverdens kluns, souvenirs m.m. Vi fandt hurtigt hende med varm morgenmad og frisklavet cocate. Det smagte herligt heroppe i højderne.

Solen var efterhånden kommet højt op og varmede dejligt. Vi havde siddet og set på kondorerne i omkring 3 timer og nu var det tid at køre hvidere. Vi fortsatte ud ad grusvejen langs kløften. Lige pludselig siger Rasmus: ” far vi er punkteret”. Det er på højre bagdæk den er gal med, og det var et af de helt nye Dunlop dæk vi lige har fået på i Lima, sikke noget LO…. Nå det er ikke første gang vi er punkteret, så alle ved hvad der skal gøres. Der går ikke længe før dækket er skiftet og vi fortsætter. Naturen ændre sig konstant og er til sidst et gold ørkenlandskab. Hen på eftermiddagen ankommer vi til asfaltvejen igen efter 180km ad stenede og støvede bjergveje. Det er altid dejligt at komme på asfalt igen og nu får Mary lov til at strække ud så vi kan nå frem til verdens dybeste kløft inden aften. Det er en lang tur igennem fladt ørkenlandskab og lige da solen forsvinder bag horisonten kommer vi til en kanten af en dyb afgrund. Sikke et fantastisk syn. Denne brede og dybe dal er det nederste del af verdens dybeste kløft. I denne del er den ca. på størrelse med Grand Canyon. Det tager os ca. 20 minutter at kører ned til bunden. Hernede finder vi noget aftensmad og derefter en dækmand til det punkterede dæk.

Efter lapningen af dækket vil vi finde et sted for natten, men pludselig vil Mary ikke skifte gear. Hun står i bakgearet og vil kun bakke. Det er nu ikke lige den retning vi skal i, og vi har bestemt heller ikke lyst til at bakke hele vejen. Dennis kravler ind under Mary, og finder fejlen, og tror han har ordnet den så vi kan køre videre. Men nu er Mary i 3. gear og igen vil geartangen ikke virke. Så vi beslutter os for at trille om bag dækmandens værksted og overnatte der.

Lokale indianerkvinder sælger alverdens ting ved Colca kløften

På vej ud af Colca kløften og inden vi for alvor ankommer til ørkenen

Kondor i svæv

Kondore i svæv

Magnus nyder udsigten over Colca kløften, verdens 2 dybeste kløft der er ca. 3.400m dyb

Sjove bjerge i ørkenen