I dag stod det på fossiljagt i ørkenen ved Sacaco. Vi havde sovet meget tæt på museet for de forstenede hvaler, så det var bare om at komme derhen hurtigt. Der stod nemlig i Lonely Planet at der var mulighed for at finde forstenede hajtænder, da de lå og flød over det hele. Vi startede derfor inde i museum med at se den store forstenede bardehval, der er 3,8mio. år gammel. Det var et flot syn. Museet er bygget udenom hvor hvalen er fundet. Der var desuden flere forstenede hajtænder, ryghvirvler, og andre knogler i museet. Lige udenfor museum lå der endnu i hval i ørkensandet. Den var dog ikke så godt bevaret. Og så var det ellers om at komme i gang med at lede efter de forstenet hajtænder. Hele området herude i ørkenen er fyldt med aflejringer fra havet og de er ca. 4mio. år gamle. Man nærmest går og vader rundt i forstenede knoglestumper og muslingeskaller m.m.

Vi ledte nu mest efter forstenede hajtænder. Men efter 1 time søgen havde vi kun fundet fundet forstenede knogler, eller rettere sagt stumper af forstenede knogler. Ørkenen er stor og vi var ikke sikre på at vi ledte det rigtige sted, så vi gik tilbage til konen ved museet og spurgte hende om hun ville være så sød at vise os et godt sted at lede efter de forstenede hajtænder. Det ville hun gerne og hoppede med ind i Mary og viste vejen til et godt sted. Her hoppede hun ud af bilen og i løbet af få sekunder fandt hun den første forstenede hajtand. Stor var den ikke men hun gav den til en af børnene og det vakte jubel. Hun gik nu i gang med at lede og alle børnene fulgte lige i hendes fodspor. Hver gang hun fandt en tand, pegede hun på den og børnene samlede den op. Hun havde virkelig øje for at finde disse tænder. Hun nærmest bare plukkede disse tænder op af ørkensandet.

Det var frustrerende at se, hvor mange hun samlede op, mens vi næsten intet så. Nå men der blev fundet hajtænder og et par velbevaret forstenede ryghvirvler af hvaler. Konen pegede over på en gullig bakke og fortalte at derovre var de store hajtænder. Vi hoppede alle ind i Mary og kørte yderligere nogle km igennem ørkensandet og parkerede ved foden af den store bakke. Her gik konen igen straks i gang med at lede og børnene fulgte hende. Det blev til en times vandretur herovre hvor vi besteg nogle stejle klippesider i jagten på de forstenede hajtænder. Her var ikke så mange men de var noget større. Her var også mange mere eller mindre velbevarede knoglestumper af hvalerne. Meget interessant sted.

Efter en dejlig fossiljagt kørte vi konen tilbage til museet, som havde været lukket i mellemtiden, men der havde vidst ikke været nogle kunder. Inden vi fik lov til at køre ville hun lige give os noget. Hun hentede en pose fuld af de små forstenede hajtænder og så fik vi ellers en håndfuld hver. Det var pænt gjort af hende og især børnene var meget glade for denne gave. Vi kørte nu tilbage til den gullige bakke og ledte lidt mere.

Vi brugte i alt 6 timer på museet og på fossiljagt, så nu var det også tid til at komme videre. Vi kørte langs kysten og her varierede ørkenen meget fra sandørken til diverse flotte stenformationer. Nogle steder lignede det et rigtigt månelandskab og andre steder var sandklitterne godt på vej ud over vejen. Nogle steder var der store sten ved siden af vejen. Alt var så forskelligt og nogle steder var der lommer med gamle skaller og sand, som de lokale gravede op og sigtede for at sælge i sækkevis.

Vi nåede Camana lige til aftensmaden. Herefter gik turen ind i landet mod byen Arequipa, og vi fandt et sted oppe i ørkenen hvor vi kunne slå lejer. Her var det stjerneklart og meget flot.

En forstenet hval ude i ørkenen

Utallige sandklitter tæt på kysten