Vi kører ud til nationalparken Conguillio. Denne park er berømt for to ting. Den ene er sin flotte og meget aktive vulkan Llaima på 3125m. Det andet er sin store bestand af de truede ”grantræer” araucarias.

Vulkanen ser vi tydeligt på afstand. Det er en af de flotteste vulkaner vi endnu har set med sin flotte og fuldstændig perfekte kegleformede snedækkede top. Ja faktisk så ser vi mange flotte snedækkede vulkaner på vej ud til parken. Vi forlader asfalten og finder hjulsporet ud mod parken. Et skilt viser dog at vejen/sporet derud er lukket, men mon ikke vi kan komme derud alligevel? Det er sjovt at køre i dette løse sand af lava og aske.

Vi ser de første araucarias træer og skal selvfølgelig hen og kigge nærmere på dem. De ligner fyrretræer i barken, har meget høje og slanke stammer som er snorlige. Grenene sidder i toppen som en sjov paddehatteformet klump. Grenene er tæt besat med en slags grannåle som mest af alt ligner store grønne hajtænder. Træerne er rigtig flotte at se på. Vejret er dejligt med solskin og en temperatur godt over frysepunktet. Det er tydeligt at mærke at foråret er på vej her og mange træer er ved at springe ud.

Lidt længere henne ser vi en stor størknet lavaflod som er kommet ned fra vulkanen. Vulkanen er en af de mest aktive i Sydamerika og er i udbrud ca. hvert 2. år. Vi ser bl.a. hvordan denne lavaflod har opdæmmet et lille vandløb og har skabt en sø af det flotteste klare vand. Alle ville gerne tage en dukkert i det fristende vand, lige indtil en finger blev dyppet i vandet. Uhh hvor var det koldt.

Vi fortsætter turen ad hjulsporet og kommer til en bom. Det er indgangen til nationalparken. Rangeren fortæller at herfra er det kun firehjulstrækkere, der kan fortsætte og giver lidt information om parken. Han ser dog lidt skeptisk ud da han ser Mary tøffe forbi ham. Hjulsporet ind i parken er lidt hullet nu men ellers fint nok. Vejret er dejligt solskin og vi kommer til de første pletter med sne. Her skal der selvfølgelig lige kastes med sne. Ved en stejl nedkørsel ligger der en del dyb sne på vejen. Dennis og Birgitte går en tur igennem sneen for at vurdere om vi kan fortsætte, men skal konstant dukke sig for flyvende snebolde m.m.. Heldigvis er der godt tilfrosset lidt nede i sneen så vi vælger at køre igennem. Mary kommer fint igennem sneen og vi kan fortsætte turen. Nu er der kun få km til en flot sø, hvor vi forventer at overnatte og børnene vil gerne løbe i forvejen.

Vi ankommer til søen. Den er flot. Spejlblankt vand og snedækkede bjerge i baggrunden. Rangeren har givet os lov til at overnatte i bilen på parkeringspladsen ved søen, og en flottere udsigt skal man lede længe efter. Vi går os en lille tur ud for at se på de mange araucarias træer her er i skoven. Et sted er der et træ på ca. 1.800år og det er omkring 3m i diameter. Disse træer vokser meget langsomt og denne skov vil kunne fortælle mange historier.

Om aftenen så vi en flot solnedgang over søen medens vi spiste et dejligt måltid inde i Mary’s dejlige varme stue. Udenfor falder temperaturen til ned omkring frysepunktet og månen skinner flot på de snedækkede bjerge bag søen.