Aldrig har vi oplevet en så dårlig service fra et autoriseret VW værksted. Dette er tredje gang at vi er på et autoriseret VW værksted på vores rejse og med denne oplevelse bliver det også sidste gang.

I New Zealand havde vi tabt motoren og kørte ind på et autoriseret VW værksted for at få det ordnet. Dengang fortalte de os meget overbevisende at det bestemt ikke var motorophænget der var fejlen, men at vores beskyttelsesplade under motoren havde fået et ordentligt slag og nu var bøjet op i motoren. Dennis vidste at dette ikke passede og ville ikke have dem til at pille mere ved hverken motor eller motorplade. Da vi så kom til Ecuador kørte vi ind på det første og bedste værksted med problemet. De opdagede straks at 2 af de 3 bolte, som bærer motoren var knækket. Det var utroligt at den sidste bolt havde kunnet holde. Nå, men i løbet af få timer var det ordnet.

Denne gang er det vores servostyring, som lækker rigtig meget hydraulikvæske. Vi var på et VW værksted for et par dage siden og de kunne ikke lave det. De forsøgte så at vikle en stump bilslange omkring tandstangen i et forsøg på at holde hydraulikvæsken inde. Men da der indenfor er et tryk på 120bar når motoren går i tomgang, så er denne løsning dødsdømt fra starten af. Vi har selv derefter lavet en midlertidig løsning med at tage kileremmen af til servopumpen og kører herved uden servostyring. Det går egentlig rimelig godt, bortset fra at Mary er utrolig hård at dreje når vi kører langsomt. Men det er til at leve med.

Ved ankomsten til Santiago i går fandt vi den officielle importør af VW. Deres ”Brand Manager” ydede en rigtig god service og fik os sendt hen til det bedste af deres værksteder. Det er så her vi har været hele dagen i dag for at få ordnet servostyringen.

Alt hvad der skal gøres er at demontere tandstangen/servoenheden, hvilket vil tage omkring 1 time. Derefter bringe den til et værksted som er specialister heri og få den ordnet. Dette arbejde vil max tage 1 dag, og så vil det tage yderligere en times tid at montere enheden på Mary igen. Dette har vi prøvet før i Lima i Peru da vi sidst fik ordnet en utæthed i servostyringen. Men det var også på et uautoriseret værksted. Her på et autoriseret værksted er det helt anderledes. I morges fortalte de at det mindst ville tage 5 dage at ordne det. Det kunne Dennis ikke helt forstå og fortalte hvor hurtigt det gik i Peru. Ok, så kan det måske gøres på 3 dage var svaret og de lovede at starte arbejdet med det samme.

Birgitte tog børnene med ind til byen for at ordne diverse indkøb af nyt fodtøj, landkort m.m. medens Dennis blev og holdt Mary med selskab. Her så Dennis så hvorfor det ville tage så lang tid for hele dagen skete der absolut ingenting. Faktisk så brugte Dennis tiden til at vente på at resten af familien skulle komme tilbage så vi kunne forlade værkstedet. På værkstedet var der ellers vældig fint, ryddeligt og hist og her så man en mekaniker gå omkring og nusse. Men der blev ikke lavet noget. Dem som lavede mest var alle de folk, som gik og vaskede gulvet inde i værkstedet og i udstillingen, eller pudsede vinduer eller pudsede de udstillede biler. Samt alle dem, som gik omkring med et stykke papir i hånden og forsøgte at se rigtig vigtige ud. Men at starte på et stykke seriøst arbejde, det var åbenbart helt udelukket.

Først omkring kl. 14.30 begyndte demontagen af servoenheden, og det tog ca. 1 time. Derefter kørte Dennis og værkføreren af sted med enheden. Der hvor vi kørte hen sagde de at det vil tage mindst 3 dage. Men alt dette var gjort uden at nogen personer overhovedet havde kigget på enheden for at se nærmere på hvad der skal gøres. Desuden kunne Dennis tydeligt se at det overhovedet ikke var på dette værksted at arbejdet ville blive udført. Med denne oplevelse var Dennis i tvivl om de overhovedet vidste hvad de havde med at gøre og derfor bad han om at få monteret enheden på Mary igen og så må vi køre videre som den er. Det var de ikke meget for, men de kunne jo heller ikke løse vores problem. De forsøgte ellers at forklare os at styringen ville blive hård og de mente ikke at det var forsvarligt at køre med. Men nu havde vi allerede kørt omkring 7-800km uden problemer så vi var ikke bange for at fortsætte. Men sikke de kunne hælde vand ud af ørene på værkstedet.

Enden på det hele blev at vi forlod værkstedet omkring kl. 19.00 uden at have opnået noget og herved havde vi spildt en dags tid herpå. Nå, men vi skulle heller ikke betale noget. I mellemtiden havde Birgitte og børnene forsøgt at finde nye gode sandaler, men uden held. Så de gamle må lappes sammen og bruges noget tid endnu.

Vi har hele tiden haft en plan B klar i tilfælde af at det går helt galt. Det er at afmontere servoenheden og så tage et fly til Lima, hvor vi ved den kan ordnes, og så flyve tilbage og montere enheden igen. Dette kan gøres langt hurtigere end hvad VW værkstedet kan. Behøves vi at beskrive yderligere hvor utilfredse vi er med VW værkstederne og deres totalt mangel på service og kompetence m.m.?

Ja, dette var tredje gang at vi besøgte et autoriseret VW værksted. Et gammelt ordsprog siger at 3. gang er lykkens gang. Men vi har bestemt ikke lyst til at gøre samme dumhed mere end 3 gange i træk. Så det bliver absolut sidste gang at vi besøger et autoriseret VW værksted. Når vi kommer til USA kender vi et velrenommeret værksted i Californien, som er specialister i VW (men de er heller ikke autoriserede ;=)

Vi fortsatte vores rejse sydpå uden at gøre brug af plan B og håber at det vil gå. Omkring 100km syd for Santiago finder vi en rasteplads og lægger os til at sove.