Vi kom til byen Caldera for at finde forstenede hajtænder. Først var det tid til at finde de oplysninger vi havde brug for, for hvor i alverden skulle man lede i disse store ørkenområder. Vi henter normalt de fleste informationer ved de lokale muser eller ved de lokale handlende ved turist boderne. De havde ikke meget liggende i deres boder, men vi er i et område hvor det vrimler med fossiler og vi fik at vide at vi bare skulle ud på bakkerne og kikke, så vil vi ikke andet end falde over dem. Vi kørte nogle km, uden for byen, og vi kunne se at der var mange forstenede muslinger over det hele. Vi holdt ind og fandt et dejligt sted. Her har der været mange før os, kunne vi se fra de mange bilspor i sandet. Så her slog vi lejer. Stedet er i bunden af en kløft i nogle gamle aflejringer, som er ved at blive eroderet ned, hvilket giver dem nogle sjove former. Dennis, Magnus, Rasmus og Frederikke gik straks i gang med at lede, medens Birgitte gik i gang med aftensmaden. Ja og hvad skal man ellers lave når man laver mad, kikke i sandet. Lige pludselig er der en forstenet hajtand, Jubiii.

Alle de andre kom ned af bakkerne da maden nu var blevet færdig. De var alle skuffede for der var ikke fundet en eneste hajtand, men til gengæld var der fundet mange store forstenede ror, og de var meget store. Alle var overraskede over at Birgitte havde fundet en hajtand under madlavning. Så den store jagt gik i gang da Magnus, Rasmus og Frederikke fik udpeget stedet. Men der var ikke mere gevinst den dag.