| Torsdag d. 19.11.09: Vallenar – obsevertoriet ved Andacollo i Chile
Kørt 288 km i dag. Ialt 52.208 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi kom af sted lige ved 10 tiden, efter vi havde været uden i ørkenen og samle flotte bjergkrystaller. Der var rigtig mange, og de er flotte og store. Vi var inde i byen La Serena, og så byens museum. Her var der bl.a. en stor statue fra Påskeøen. Den var super at se. Vi fandt desuden ud af at vi lige var sust forbi det sted hvor der er mange fossiler af bl.a. store hajtænder. Det var kattens, så vi må tilbage igen. Derefter gik turen op til et observatorium, hvor vi gerne vil se om vi kan få lov til at se på stjerner. Nætterne her i Chiles ørken er så tørre og klare at de giver nogen af de bedste observationsmuligheder i verden.

Vi var heldige, der var ledig plads til os, det vil sige der var mange ledige pladser. Det var ikke lige det Loney Planet havde beskrevet, der stod at der var lang ventetid og at man skal reservere flere måneder i forvejen. Men vi rejser jo uden for skolernes sommerferie, så det var nok derfor. Fremvisningen var god og vi så flere forskellige planeter, stjerner og galakser. Vi så også en eksploderet stjerne. Det sidste vi så på var månen.

Efter fremvisningen var der tid til en lille snak med personalet. De var alle imponeret over at vi bare rejste rund i en bil, og sov i den. Vi fik tilbud om at sove på parkeringspladsen, hvor der samtidigt var en der kunne passe på os. Desuden kunne vi bruge toilettet. Det er et tilbud vi ikke siger nej til. Vi kom i seng ved midnat, og var alle trætte.