Stedet, Kohaihai er en rigtig dejlig perle og vi vælger at blive her endnu en nat. I løbet af formiddagen forlader stort set alle de andre overnattende stedet og vi får herved mulighed for at snuppe en af de allerbedste pladser ved stranden med udsigt over den enorme sandstrand.

Fra dette sted starter/slutter en af New Zealands længste vandreture, Heaphy track, en tur på ca. 85km mod nordøst. Vi går ad stien i en times tid til vi når nabostranden. Det er en flot tur med de store Nikaupalmer over os. Disse palmer har årringene på tværs af stammen da de sætter et nyt blad hvert år og smider det gamle. Så det er bare at begynde at tælle og så lægge hovedet bagover og se om man når til et hundrede.

Fremme ved stranden er det tid til lidt frokost. Her er også et lille vandløb, som kommer ud fra skoven og ender i sandet. Her begynder Rasmus og Magnus straks at bygge dæmninger m.m. medens Frederikke og Dennis løber ned til vandet. Det er tydeligt at bølgerne har stor kraft her. Sandet ligger stejlt ned mod bølgerne, som selvom de ikke syner ret store, skyller mange meter op ad det stejle sand. Dennis og Frederikke hygger sig i bølgerne. Men de skal også passe på, for disse bølger har enorm magt. Selv om de kun når til lige over anklerne, så suger de så voldsomt at man virkelig skal være på vagt for ikke at blive væltet omkuld. Magnus kommer også en tur med i vandet og mærker suget af bølgerne.

Dennis stopper medens legen er god og alle er oppe og skylle sig i ferskvandet fra det lille vandløb. Vi begiver os nu på vej tilbage mod Mary, men er stort set kun lige kommet på stien da vi møder Frank. Ham mødte vi første gang i Queenstown da vi havde kobberbryllup. Det var faktisk frank, der anbefalede os at kører herop til Kohaihai. Snakken gik lystigt inden vi alle begav os tilbage igennem skoven.

Næsten helt tilbage finder vi en lille perle. Heaphy elven løber ud i havet der hvor vi bor og højvandet er inde. Derved er der dannet den dejligste ferskvandssø/lagune inde i skoven. Solen skinner, ikke en vind rører sig og vandet er simpelthen for fristende. Så alle børnene er lynhurtigt i vandet. Dennis løber tilbage til Mary og henter vores surfboard, som børnene nu på skift sejler på medens en anden trækker. Dette er virkelig et dejligt sted og vi bliver her en times tid inden børnene er så kolde af legen i vandet at de rystende af kulde tørrer sig i solens varme stråler.

Om aftenen har vi bål medens vi nyder en fantastisk solnedgang.

Udsigt over den strand vi badet ved