| Søndag d. 15.03.09: Kaikoura - Slib Creek i New Zealand
Kørt 255 km i dag. Ialt 29.166 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi vågner op til en rigtig flot morgenstund med udsigt over havet mod øst. Vi har besluttet os at krydse tværs over til vestkysten og op til Karamea, der er den nordligste by på vestkysten. I en lille søvnig by skal vi lige ringe til farfar, der har fødselsdag den 14 (og nok ikke er gået i seng endnu), men farfar er desværre ikke hjemme. På vej igennem bjergene mod Lewis Pass holder vi ind på en rasteplads for frokost. Her er en dejlig elv og Dennis skal lige gå en lille tur langs vandet for at kigge efter ørreder. Han kommer hurtigt tilbage og fortæller om 4 varme kilder, der er helt nede ved bredden af elven. Alle finder badetøj frem og kommer i det varme vand. Når det er for varmt, så hopper vi ud i elven i få sekunder inden vi rystende af kulde hopper i de varme kilder igen. Det er en dejlig måde at vaske sig på.

Vi gør hold i en lille guldgraver by Blacks Point. Her kommer vi i snak med ham der står for det lokale museum. Museet er lige lukket, men han fortæller os om de små ture vi kan gå. Men inden vi får lov at tage af sted skal vi da lige ind i hans have og plukke nogle dejlige modne blommer og pære. Efter frugt turen tager vi første en lille tur op for at se de maskiner der bruges under guldgravning. Herefter en lille tur op i skoven, her er der så meget stenkul, at vi kan se det vælter ud fra bjerget. Blacks point ligger meget tæt på Reefton, hvor der fortsat er minedrift i guldminen. Efter denne lille tur, tager vi en anden tur for at se på forsiler, men vi finder desværre ingen.

Vi kører til Reefton og lidt videre til et sted kaldet Slib Creek. Her er der et dejlig lille sted hvor vi kan campere og pande guld. Vi når lige at komme derud inden solnedgang og Magnus, Rasmus og Frederikke vil straks i gang. Dennis følger trop, mens Birgitte laver mad. Her i denne flod er der ingen sort sand, som normalt ligger sammen med guldet, men vi finder nogle guldflager inden det bliver for mørkt.