| Torsdag d. 12.03.09: Plesant Point i New Zealand

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

I dag stod der bondegårdsliv på programmet. Børnene og Birgitte hjalp Ian med at tage kartofler op. De gravede ca. 1 ton, så kunne Ian forsyne sine kunder i knap en uges tid. Dennis tog den store traktor og kørte ud på en af græsmarkerne for at slå tidsler. Gården er biodynamisk så alle tidslerne på græsmarken skal slås ned. Ian var meget glad for hjælpen, især fordi han næste dag skulle til Queenstown i hele weekenden.

Nå, men inden alt dette blev gjort, faktisk inden morgenmaden, så var der lige et andet job at gøre. Ian havde fanget en mår i fælden ved hønsehuset. Det var den anden mår på få dage. Den første havde taget 12 høns, ca. 1/3 af besætningen, men de lagde stadig samme mængde æg, mærkeligt? Denne mår havde kun taget 5 høns. Måren så faktisk ret sød ud, som den sad uhjælpelig fast i klapfælden med sin ene forpote. Dennis, Magnus, Rasmus, Frederikke og den tyske mand Ronny skulle nu have måren over i et bur og bagefter tage den med ned og drukne i en nærliggende bæk. Det lyder barbarisk, men man skal tænke på at mår ikke kun tager høns, den snupper også fugle, og især kiwien. Den kan let dræbe 5 stykker på en dag. Måren er et indført dyr og de vil gerne have den udryddet.

Sådan en mår var ikke lige til at drukne. Da den blev sænket ned under vandet var den pludselig i stand til at kravle ud imellem tremmerne. Her slog Ronny den flere gang med en trækølle til den døde. For lige at være sikre, så lagde han den ind i buret igen og ville drukne den. Den var slet ikke død og var igen spillevende. Til sidst blev den dog druknet og var helt død. Måren blev senere pelset hvilket Ronny stod for. Han ville gerne have pelsen til minde om sit første større dyr. Vi er ikke interesseret, da vi er på vej videre rundt i verden og har lang vej endnu.

 

Sådan så den lille søde måre ud