Vi vågnede med en stor knuser fra Rasmus. Magnus og Frederikke kom med en flot buket blomster som de havde samlet. Mary var desuden pyntet op med dannebrog da vi kom ud.

I dag er det nemlig Birgittes og Dennis’s kobberbryllup.

Dette har vi valgt at fejre med en tur i jetbåd i Skippers Canyon. Men forinden skal vi lige ringe hjem til Dennis’s lillesøster, Karina, og ønske hende tillykke med fødselsdagen. Hun har fødselsdag den 6. og da vi er 12 timer foran kan vi derved ønske hinanden tillykke med dagen, selvom vi har hver sin dag. Det synes vi er ret sjovt.

Her i Queenstown er der flere firmaer, der tilbyder ture med Jetbåd, men vi har hele tiden ønsket en tur med det firma, der sejler oppe i den smalle del af Skippers Canyon. Skippers Canyon er meget smal med stejle klippesider. Vi har været her før og er betaget af den.

Vi bliver samlet op af en bus, der kører os den halve time ud til stedet for sejlturen. Chaufføren fortæller og fortæller som en guide hele vejen derud. Bl.a. fortæller han at hvis man har højdeskræk, skal man ikke være bange, for han har kørt her som chauffør i 20 år. Der er noget bekendt ved ham og vi genkender ham som den chauffør vi har set afbildet i en tegneserie om den halsbrækkende bustur ud ad denne smalle ensporede bjergvej. Her sidder chaufføren og fortæller om den flotte udsigt til højre ud over Skippers Canyon, medens alle i bussen nærmest hænger ud i venstre side af skræk for at styrte ned.

Nu er det tid for turen i jetbåd. En jetbåd kan nærmest beskrives som en meget hurtig speedbåd forsynet med en jetmotor. Denne jetmotor suger vand ind og sender bagud med enorm kraft. Den er udviklet i New Zealand til deres mange lavvandede floder, og kan sejle med op til 85km/ på kun 7-8cm vand. Udover denne vandvittige fart har jetbåden desuden en stor manøvredygtighed, og er i stand til at vende 360grader nærmest på en tallerken. Disse egenskaber sat sammen med en erfaren og frygtløs styrmand i disse smalle og snoede floder giver en fantastisk tur.

Styrmanden startede med at give os et 360graders sving, bare lige for at varme op inden han susede ned mod fotografen for gruppebillede. Herefter satte han kursen opstrøms og nu gik det ud over stok og sten. Hvor tæt han sejlede på klipperne ved vi ikke, men der var nok højest en meter. Ligesom alle de lavvandede steder også blev forceret uhyggelig tæt på.

Undervejs var det vigtigt at holde øje med styrmandens højre hånd. Når han rakte den op over hovedet betød det at nu fik vi en snurretur. Og vi fik mange snurreture. Alle de steder han kunne kastede han båden rundt og lavede herved store bølger og sendte kaskader af vand ind mod klipperne eller bredden. Desværre havde han brug for ca. 1m vand for at kunne lave disse snurreture, og da floden er meget lavvandet de fleste steder, så gav det lidt begrænsede muligheder. Nå, men det gjorde nu ikke noget, for den høje hastighed, vindens susen i håret og vandet der af og til sprøjter op gav fin spænding.

Undervejs så vi også nogle af de forskellige efterladte redskaber og maskiner fra guldgraverne. Bl.a. en pram til at skovle sand, sten og guld op fra bunden af floden. Lige ved siden af lå alle de metalsider som de forsøgte at kontrollere floden med (men efter få måneder viste floden tænder og ødelagde det hele med en stor flodbølge).

Vel tilbage fra turen med jetbåd blev vi kørt op til en gammel hængebro. Denne bro var lavet af guldgraverne til at holde et vandrør der gik tværs over kløften. Broen er 102m over floden og der er desuden en gangbro ovenpå det store vandrør. Denne hængebro blev i 1990’erne brugt til bungyjump (elastikspring), men nu er denne aktivitet flyttet nærmere Queenstown. Vores chauffør bad alle komme med ud på broen og få gyset af at kigge ned på floden dybt under vores fødder. Han bar en stor sten på 10-15kg med derud og smed den i vandet. Det så fantastisk ud at følge stenens frie fald ned mod floden, men det var intet imod det kæmpe brag der lød da stenen hamrede mod vandoverfladen. På et splitsekund var alt vandet kridhvidt dernede i flere meters omkreds fra nedslaget.

Vel tilbage i Queenstown fandt vi en dejlig restaurant for en god middag og efterfølgende fik vi en god is nede ved bådehavnen. Senere på aftenen sad vi sammen med de andre danskere på campingpladsen med nogle gode drikkevare til både børn og voksne medens der blev fortalt røverhistorier. Den aften kom nogle i seng tidligere end andre.