| Mandag d. 29.06.09: Quito i Ecuador

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dennis tager Mary med en tur i byen for at finde et værksted der kan ordne vores utætte dieselpumpe i hendes motor. Dieselpumpen er blevet mere og mere utæt de sidste ca. 1.000km og ca. 1/3 af dieselen løber ud, ned på motoren og ned på udstødningen. Efter flere forgæves forsøg på diverse værksteder og snak med flinke mennesker, møder Dennis en værkstedsejer, der følger ham ud til et specielværksted for lige netop dieselpumper. Her får Mary lov til at blive frem til onsdag hvor værkstedet forventer at være færdig med både dieselpumpen til motoren, samt ordnet dieselpumpen til reservetanken, der heller ikke fungerer så godt for tiden.

Imens er Birgitte og børnene nede og besøge deres gode ven Adrian fra sprogskolen. Han blev meget overrasket og var meget glad for at se sine venner igen og der blev leget godt og længe.