| Søndag d. 28.06.09: Otavalo - Quito i Ecuador
Kørt 259 km i dag. Ialt 34.402 km.

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi forlod Otavalo og kørte ca. 15km nordpå til byen Cotacachi. Her så vi den lokale kirke og museum inden vi gik en tur og så på alle de forskellige læderforretninger her er. Der blev indkøbt nogle flotte læderskeder til macheter. Herefter kørte vi ud til en gammel vulkan af samme navn som byen. Her så vi en flot kratersø, der er ca. 3km bred og 200m dyb.

På parkeringspladsen ved søen så vi til vores store overraskelse en autocamper på franske nummerplader. Denne skulle selvfølgelig undersøges nærmere. Familien var meget lig os. Et par forældre på vores alder og tre piger på 7, 11 og 13år. Desuden havde de besøg af begge bedstemødre. Deres rejse gik igennem Argentina, Brasilien, Urugray, Chile, Bolivia, Peru, Ecuador og om få dage ville de kører ind i Columbia og slutte af ved den Caribiske kyst. Rejsen ville i alt vare ca. 10 måneder. Der blev selvfølgelig snakket og udvekslet erfaringer. På et tidspunkt kommer der et par lokale indianerfamilier gående og de falder også ind i snakken. Heroppe er folk meget små. Dennis er over et hoved højere end mændene og Frederikke er lidt højere end mødrene, der er midt i tyverne.

Lidt senere møder vi et andet rejsende par. En australsk pige og en amerikansk mand. De er på vej fra USA til Argentina i en gammel autocamper, hvor de har planer om at bosætte sig. Hun har lige fået et barn for et par uger siden i Ecuador.

Dagen er ved at være slut og vi skal til at vende næsen sydpå og kører til Quito. Vi har en aftale med madmor Irene om at overnatte ved hende de næste par dage og hun vil helt sikkert blive bekymret hvis vi kommer sent. Mørket falder på og vi kører halvdelen af vejen til Quito i mørke. Fremme ved Irene får vi at vide at hun har været meget bekymret for om der var sket os noget, samt at hendes søn og familie har været ved hende for at møde os.

Frederikke sammen med en indianerkvinde på 22 år, kvinden har et lille barn på ryggen

Frederikke sammen med de lokale indianerbørn, alderen på den mindste er 2 år, og de ældste er 7-8 år. De er alle klædet i deres traditionelle hverdagstøj.

Udsigten over Otavalo og Cotacachi
Krater søen ved vulkanen Cotacachi
Det franske par omringet af lokale børn og voksne, i færd med at dele chokolade ud