I dag er det markedsdag i Otavalo. Ikke nok med at det er markedsdag, der er samtidigt en stor festival. Så der sker meget i byen. Allerede fra tidlig morgenstund kan vi se oppe fra hotelværelset, at over det hele er de ved at stille boder frem. Hotelfatter gør meget ud af at fortælle os om at passe på vores penge, da der er mange lommetyve her, især fra Columbia. Vi møder ikke nogen lommetyve men en del tiggere på markedet, og de bliver mere og mere aggressive i løbet af dagen.

Markedet er det mest berømte af alle markederne i Sydamerika. Først og fremmest er det her at indianerne fra kysten, Amazonas og bjergene har mødtes igennem tusinder af år for at sælge deres vare. Her er rigtig meget at købe og kvaliteten er god. Magnus, Rasmus og Frederikke er ved at vokset ud af deres varme trøjer, så her er der en passende lejlighed for køb af varme uldtrøjer, strikket af lokale indianere. Der bliver også købt fødselsgaver til børnene. Rasmus og Magnus får sig hver et sværd der er lavet af sværdet fra en sværdfisk, to gedehorn og et kohorn, samt udsmykket med indianermotiver. De er flotte og føles som rigtige sværd. Vi får købt en hel del, så der bliver ikke meget plads i Mary i morgen når vi tager af sted.

Otavalo er en rigtig dejlig by. Rare mennesker og en rigtig god stemning. Her er fyldt med indianere i deres traditionelle dragter. Indianerne er små, meget små, mange på størrelse med Frederikke. De er smilende og meget venlige. Desværre ønsker de fleste ikke at blive fotograferet.

Hen under aften er vi endelig færdige med markedet. Vi får at vide hvor indianerne afholder deres årlige fest, som vi selvfølgelig vil hen og se. Det foregår på et stadion, der er fyldt med indianere. Her var der en del dansegrupper der konkurrer om hvem der er bedst. Deres dans foregår ved at der er en gruppe mænd der danser i en cirkel, første den ene vej og derefter den anden vej. Samtidigt med at de pifter, blæser i horn, spiller på guitar, fløjter, trommer m.m. Det er en eller anden form for krigsdans og når en dansegruppe pludselig ændrer kurs og kommer direkte mod os, virker det skræmmende og vi skynder os at fortrække. Det virker nærmest som en flok kvæg der bisser. Rygterne går også på at forskellige dansegrupper ofte ender i slagsmål. Politiet griber ikke ind og der er af og til dødsfald. Heldigvis oplever vi ikke dette. Derimod oplever vi at en af dansegrupperne danser ud på den Panamerikanske landevej og herved stopper hele trafikken på Sydamerikas vigtigste færdselsåre. Bilisterne er sure og politiet gør et forsøg på at holde bilerne væk fra danserne. Det hele varer ca. 5 minutter hvorefter dansegruppen danser tilbage til stadion.

En musiker, med panfløjte, tromme foran og bagpå

Her nydes vandmeloner i festligt lag

Frederikke og Birgitte ved at købe en taske til Frederikke