I dag har vi været af sted i 1 år, det får vi fejret ved at køre fra Guayaquil til Santa Domingo. Da vi skal til at køre ser vi at vi drypper med olie ved forhjulet, vi er lidt usikrere på om det var det der blev lavet i går eller noget andet. Vi tager derfor ud til mekanikeren, for at få konstateret hvad der er i vejen. Det ser ikke for godt ud. En at manchetterne ved servo styretøjet er læk, og hver gang vi drejer drypper det med hydralitvæske. De vil ikke kunne lave det her og nu, og vil foreslå at få en renoveret enhed fra USA. Så vi får 2L hydraulikolie med vi kan supplere med. Desuden drypper vi med diesel fra dieselpumpen ved motoren når vi kører. Men det kan de ikke lave her i byen, det skal vi have lavet i Quito. Så vi kører ikke så lang på literen da ca. 1/3 af dieselen drypper ned på motoren og ned på udstødningsrøret. Heldigvis er diesel ikke så nemt at få til at brænde, så vi tør godt at kører med denne lækage. Havde det været en benzinbil, så havde vi nok allerede været brudt i brand. Men hvad, en galon diesel koster 1,03 doller, det er det billigste vi har fået det til på rejsen.

Nå, vi forlader nu Guayaquil og kører mod Quito. Det er dejligt at have Mary igen, og dejligt igen at køre i den rigtige side af vejen. Men alligevel skal vi være meget opmærksomme. I byerne er der en masse larm og båtten fra biler og busser. Alle bilerne kører ud og ind i mellem hinanden, så det er let at overse noget, samtidigt de få skilte der er, er alle på spansk. Det resulterer selvfølgelig i at vi kører forkert og kan ikke lige vende på den brede vej, da der er en stor midterabat og ved hvert kryds er det forbudt at lave U-sving. Efter nogle kilometer i den gale retning er der et perfekt kryds at lave U-sving i. Vi må kører og alt andet trafik holder stille. Der er dog U-sving forbudt, men vi kan ikke se noget politi i nærheden, så Mary foretager et flot U-sving. Og straks, som trold af en æske, springer der en politimand frem fra sit skjul bag en mast. Taget på fersk gerning må vi betale ved kasse 1.

Kort over veje og byer er ikke ligefrem af en standard vi er vant til. Det er meget meget ringe og vi orienterer os ligeså meget efter solen som kortene. Vi kommer frem til byen Santa Domingo ved mørkets frembrud og finder et hotel for natten. Der er en eller anden festlighed i byen og derfor er alle hotelpriserne skruet op. Vi spørger om det er ok at nøjes med et værelse til to, og så resten sover i Mary på den aflåste parkeringsplads. Det er helt ok for hotelfatter og inden vi får set os om, har han givet os et værelse med 3 store senge, til prisen for to personer. Flink mand.

Rismarker og vandhuller