Dennis arbejder fortsat på at få bilen, men det ser sort ud lige inde weekenden. Noget tyder på at tolderne er meget skeptiske ved at bilens officielle egenvægt er 1675kg, medens indholdet af containeren vejer over 2200kg. Det er jo bare alt vores bagage m.m. men så tæt på Columbia er de meget skeptiske. Desuden er han nu også blevet syg, så nu er der 2 syge. Vi bliver på hotellet, da Dennis kommer tilbage ved 20 tiden uden bil. Beskeden er at vi er nød til at vente til mandag. Suk. Vi havde ellers regnet med at få bilen, så vi kunne tage af sted, men på den anden side er det nu rart at bo på hotel med eget toilet med to syge. Mary har nemlig ikke toilet.

Så vi bliver i Guayaquil, der kan beskrives som en meget stor moderne, grå og kedelig industri million by. Vi bor dog inde i centrum, hvor parken er. Ellers er den i vores guidebog ikke beskrevet med anden en 20 linier. Så det bliver vist en laaannng week-end. Vi har også hørt meget om hvor forfærdelig mange banditter her er, men vi har faktisk kun mødt flinke mennesker her, men selve byen er dog ikke noget at råbe hurra for. Folk her er markant større end i Quito, og her er et stort mix af alle forskellige folkeslag og en del negere. Trafikken har vi også fået beskrevet som værende farlig med et hav af osende busser og oceaner af rigtig gamle udtjente Ladaer, der kører som taxaer. Og vi kan kun tilslutte os denne beskrivelse.