Vi er tidligt oppe da vi har en tur på 8 - 9 timer i bus foran os. Vi skal med bus kl. 6.50. På det tidspunkt vi er oppe sover Quito stadigvæk. Det er billigt at flyve men da det er væsentlig billigere at tage bussen bliver det valget, samtidigt med at vi kan se hvilke veje der venter os når vi får Mary. Vi har betalt for 6 sæder, da vi har erfaring fra Asien om dårlig sæder i busserne, samt muligheden for at en kan sove på tværs af to sæder. Men vores erfaring kan ikke bruges her. Det er en fantastisk bus, hvor sæderne nærmes kan lægges helt ned. Men Magnus er da glad for at der ikke skal sidde en helt fremmede ved siden af ham. Turen er fantastisk flot, ned igennem Andesbjergenes dybe slugter og høje bjergrygge. Det er noget at en sno tur da bussen skal nedad de stejle bjergveje fra 2.800m og ned til kysten.

Bussen er udstyret med en eller anden speciel anordning på alle dæk, som selvfølgelig lige skal studeres nøje. Det viser sig at bussen er monteret med automatisk lufttryks regulering på alle dæk. Det er vel nok smart at kunne justere trykket i dækkene, alt efter hvad højde man køre i. En sådan anordning ville have været smart i Australien således at vi kunne justere dæktrykket alt efter om vi kørte i løs sand, på ruflede veje, eller på asfalt.

Vi kommer vel til Guayaquil ud på eftermiddagen, og finder et fornuftigt hotel at overnatte på. De næste dage vil gå med at få Mary ud af containeren på havnen og igennem tolderne.