Vi har besluttet at tage en tur ind til byen igen. Vi tager først op til statuen af Virgen Panecillo, også kaldet jomfruen af Quito, som er en statue der vil beskytte Quito. Denne flotte statue kan vi se fra vores værelser. Den er imponerende stor, men flottere fra afstand. Herfra er der en god udsigt over Quitos gamle bydel. Derefter når vi lige at gå ned til uafhængighedspladsen ved præsidentpaladset og se præsidenten komme ud og blive hyldet af folket.

I Quito er der en kirke, der ser meget imponerende ud på afstand. Den vil vi gerne ind i. Vi har været inde i kælderen på denne kirke for et par uger siden. Hernede i kattekumperne ligger der flere tusinde kister på hylderne i lange gange. Her lugter ikke godt og atmosfæren er ikke god, samt tanken om alle de døde mennesker kan godt give en gåsehud. Vi kommer ind i kirken, som er meget stor. Den skuffer os dog lidt i forhold til de andre kirker da den er meget groft forarbejdet, nærmest sjusket lavet. Desuden er den mørk og dyster. Nå, vi køber billet til at komme op i tårnet. Heroppe ser vi endnu mere hvor sjusket det hele er lavet og egentlig er det et under at kirken stadig står med de hyppige jordskælv. Dennis og Magnus kravler helt op i toppen af klokketårnet af de stejle stiger, medens Rasmus, Frederikke og Birgitte bliver et par etager nede og ser lidt nærmere på klokkerne. Ingen har bemærket at klokken er et par minutter i to og pludselig begynder klokkerne at ringe. Sikken en larm og hvor var vi heldige at klokken slog 2 og ikke slog 12. Det er også muligt at komme hen over hvælvingerne på kirkeskibet under taget. Taget er lavet af tynde blikplader eller tinplader og bæres af en meget meget spinkel tagkonstruktion. Vi kommer hen over gangbroen over hvælvingerne og op i et andet tårn. Alt heroppe virker spinkelt og vakkelvornt. Men flot er udsigten.

Præsidenten i midten bliver hyldet af folket

Inde i kirken

Udsigt fra spiret mod klokketårnet

Birgitte, Rasmus og Frederikke på taget af kirken