| Søndag d. 07.06.09: Quito i Ecuador

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi er godt nok trætte den morgen, men vi har besluttet at tage en tur op på toppen af vulkanen Pichincha, der ligger lige ved Quito. Man tager en svævebane op til 4.100m højde, og derefter er der en vandretur på ca. 3 timer til kraterkanten. Vi har Adrian med, da Magnus, Rasmus og Frederikke er rigtig gode venner med ham. De fire unger leger godt sammen og render for det meste i forvejen på vandreturen. Undervejs kommer vi forbi et sted, hvor det er muligt at leje heste for en ridetur, men desværre går denne ridetur ikke helt samme vej som vi vil, så det må vente til en anden god gang.

Det er en flot tur heroppe, vejret skifter meget mellem overskyet, lidt regn og solskin. Der er tider vi kan se udover Quito, og andre gange er det så tåget at det er umuligt at se mere end 10m frem. Vi når op i en højde på ca. 4500m hvilket er vores højde rekord og er mindre end 1 times gåtur fra kraterkanten. Her kan vi se at vejret vil slå om til dårligt vejr. Vi beslutter os for at vende om. Selvom vi kun er ca. 20km fra ækvator, er vejret blevet meget koldt og lige pludselig begynder det at hagle og frosten hænger i luften. Vi får fart på med at komme hen til svævebanen og ned i varmen. Vi havde ikke regnet med hagl her midt på sommeren og så tæt på ækvator. Så vi kom desværre ikke helt hent til krateret denne gang. Vulkanen er desuden meget overvåget af geologer, da den stadigvæk er aktiv.

 

Dennis, Birgitte, Adrian, Magnus, Frederikke og Rasmus

 

Rasmus, Frederikke, Magnus og Adrian i svævebanen på ved mod toppen

Udsigt fra vulkanen over Quito

Her nyder Magnus, Adrian, Rasmus og Frederikke frokost i det grønne lige inden det begyndte af hagle