| Lørdag d. 06.06.09: Quito i Ecuador

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vores madmor og hendes søn har inviteret os til en familiefest i dag. I den katolske kirke herovre har man noget der kaldes ”primære commonui”. Det er den dag at børnene første gang går til alters og får deres første brød og altervin. Madmors to børnebørn Andrea på 11 år og Milena på 8 år skal til denne begivenhed i dag og familien ville meget gerne invitere os med. Det er vidst en stor ære at kunne fremvise nogle udenlandske gæster ved denne begivenhed. Frederikke har ved flere lejligheder leget med de to piger og de kommer godt ud af det med hinanden. Frederikke har især været glad for at det så ikke kun var drengelege, der blev leget.

Dagen startede med kirkegang kl. 9. Kirken var fyldt med mennesker og er flot udsmykket med blomster. Hele ceremonien varede ca. 1½ time. Efterfølgende er der fotografering af alle børnene og familierne ved alteret, hvilket selvfølgelig tog sin tid. Dennis finder hurtigt ud af at han har det bedste kamera og tager derfor en del gode billeder af familien. Efter dette kører vi i bil til deres hjem i en forstad til Quito, hvor familien og få venner er samlet. Der bliver serveret fantastisk mad i haven. Vi bliver godt mætte, og så er der lige kagen til dessert. Det er en gulerodskage, forklædt som biblen, samt en masse små mindre kager. Den er en fantastisk dessert. Vi kommer desuden i snak med Irenes søster. Hun var gift i mere end 40 år med den danske konsul i Ecuador indtil han døde. Selvom det var 11 år siden, kunne hun huske få ord på dansk, og der kom flere og flere ord til i løbet af dagen. Hun har desuden mødt Dronning Margrethe, dengang da hun var en ung kronprinsesse. Så hun var meget glad for at møde danskere igen. Hen under aften bliver vi kørt hjem til Irene igen efter en fantastisk god dag.

Dagen er dog ikke slut endnu. Magnus, Rasmus og Frederikke har fået en god ven på vores første sprogskole. Han hedder Adrian og er søn af en af lærerne. Han bliver 17 år i dag og han vil gerne have os alle med til sin fødselsdags fest. Vi når lige at få en times tid sammen med Adrian, hvilket han og børnene er meget glade for.

 

Adrian 17 år

 

Andrea og Milena

Milena og Andrea

Kagen