| Torsdag d. 14.05.09 - Fredag d. 05.06.09: Quito i Ecuador

  13 maj Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi har valgt at slå disse uger sammen, da der ikke er sket det store i denne tid og mange af dagene har været ret ens med sprogskole hver formiddag for at lære spansk, og de fleste af eftermiddagene er vi en lille tur ude i byen.

Vi kom til hovedstaden i Ecuador, Quito sent onsdag aften. Dette var efter en ca. 30 timers lang flyvetur fra Tonga, hvor vi var fløjet fra ved middagstid samme dag. Vi krydsede datolinjen og fløj 4 timer mod tiden, derfor kunne vi sagtens nå en 30 timers flyvetur på en dag. Efter denne lange flyvetur trængte alle til en dags hvil inden vi startede på sprogskole om fredagen. På sprogskolen delte vi os ind således at børnene havde en lære og vi voksne en anden lære. Sprogskolen har også arrangeret at vi kan bo privat ved en familie. Denne består at bedstemor Irene, og 2 børnebørn Ian og Michael på 16 og 13år. Alle børnene er meget glade for Irene, og hun har fået kaldenavnet madmor da vi får både morgenmad og aftensmad ved hende. Irene er meget interesseret i at lave forskellige retter til os, så i de 4 uger at vi bor ved hende, får vi en ny ret aftensmad hver aften.

Irene bor i et slags villakvarter på kanten af en aktiv vulkan. Her er alle gader bevogtet af bevæbnede vagter. Alle husene har høje mure omkring sig og aflåste porte. Om morgenen, hvis vejret er klart, så kan vi se 3 vulkaner med sne på toppen fra vores værelser. Den flotteste er Cotopaxi på 5897m højde og skulle efter sigende være verdens højeste aktive vulkan. Den vulkan vi bor på, hedder Pichincha, den er ca. 4700m høj og var sidst i udbrud i 1996, hvor den sendte store skyer af aske m.m. ind over Quito. Heldigvis er vulkanen orienteret således at eventuelle udbrud af lavastrømme vil flyde ned på den anden side af vulkanen, som vender væk fra Quito. Selve Quito ligger i en dal mellem vulkaner og bjerge og er beliggende i 2600m til 2800m over havet. I denne højde er luften tynd så alle puster og stønner når vi går op og ned ad de stejle gader. Vi døjer også lidt af højdesyge de første par dage, især når vi sover, så det er vigtigt at sove med åbent vindue for at få max ilttilførsel.

Efter et par uger vælger vi at skifte sprogskole, da vi ikke er tilfreds med hverken kvaliteten af undervisningen eller deres måde at administrere tingene på. Vi ordner det dog således med Irene at vi fortsat bor ved hende og bare betaler hende direkte, hvilket vores tidligere sprogskole er meget utilfreds med. Det de nok er mest utilfredse med, er at vi har fundet ud af at sprogskolen kun betaler Irene ca. halvdelen af hvad vi betaler sprogskolen for at bo ved hende. Nå, men den nye sprogskole er meget god og kan godt anbefales. Den ligger dog i den anden ende af Quito, så vi tager en Taxa hver morgen til skole i stedet for den første skole, som lå ca. 200m fra Irene.

De forskellige ting vi har lavet om eftermiddagen efter skoletid har mest været besøg inde i centrum af Quito. Quitos gamle bydel er meget præget af tiden med den gamle spanske kolonitid. Der er gamle strålende hvidkalkede mure, dybblå gelænder, røde og grønne tagsten. Det hele vidner om en tid da byen var en fredfyldt provins hovedstad. Der er utrolig mange kirker og små hyggelige stræder. På en gade er der hele 7 kirker. Desværre har mange kirker og bygninger taget skade af alle de jordskælv der har været her. Især i 1587, 1768 og i 1858. Der er flere kirker der er enten lige er blevet renoveret eller er i gang med at blive det. Vi var inde i flere af dem og især La Compañia kirken var den flotteste indvendig. Alt herinde er belagt med guld og man regner med at der i alt er brugt ca. 7 tons guld i kirken. Den er nyrenoveret efter alle jordskælvene, og det har bl.a. bevirket at kirken ikke har det samme klokketårn som da den oprindelig blev bygget. Klokketårnet holdt nemlig ikke til de utallige jordskælv og er i dag bare en lille ”kuppel”. Der har desuden været en del brande inde i kirken, da katolikkerne har tradition for at tænde stearinlys inde i kirken. Men kirken er meget flot, og den skinner af alt det guld den er belagt med. Desværre er det ikke tilladt at tage billeder af det. I kirkerne er der også utallige store billeder med bibelske motiver. Disse motiver er dog ikke helt som vi kender dem. For det første er de lavet af indianske kunstnere, og de er brune i huden og derfor har de også lavet alle billederne med brune mennesker. En anden stor forskel er at alle disse billeder m.m. er malet i en tid, hvor spanierne forsøgte at omvende indianerne til kristendommen. Derfor viser billederne meget tydeligt hvad der sker i helvede og hvad der sker i paradis. Især billederne fra helvede er meget uhyggelige at se på, selv i dag. En anden meget påfaldende detalje ved alle billederne er at der er påfaldende mange hvide mennesker i paradis og påfaldende mange brune mennesker i helvede.

Quitos gamle bydel kom i 1978 på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Det var den anden by i verden til at komme på listen, efter Prag. En stor marmorplade på vægen ved siden af præsident paladset vidner om denne begivenhed. Den gamle bydel har siden fået en gennemgribende renovering af både gader og huse. Gaderne er smalle og brostens belagt, og husene er smukke igen. Det er ikke mange år siden at den indre bydel var en gang slum med høj kriminalitet. Beboerne har kunnet låne penge til renovering til meget fordelagtigt rente, hvilket har bevirket at den gamle bydel nu er et dejligt sted at opholde sig. Et hav af bevæbnede vagter og sikkerhedsfolk gør også et godt arbejde for at holde kriminaliteten nede.

Da vi nu opholder os i Quito, skal det lige nævnes at vi har set både præsidenten og visepræsidenten. Det forholder sig således at præsidenten kommer ud på balkonen af sit palads i centrum af Quito hver mandag for at blive hyldet af folket. Dette foregår samtidig med vagtskiftet. Ved denne lejlighed er der altid indbudt eleverne fra en skole og skolens 4 til 5 bedste elever får overrakt et diplom af præsidenten på balkonen medens folket jubler. Hele ceremonien varer ca. 3 kvarter med det ridende kavaleri, flagrejsning, afspilning af nationalsangen, hyldning af præsidenten og de bedste elever m.m. Det er en ceremoni indført af den nuværende præsident og har et format der kan gøre de fleste royalister misundelige i vores del af verdenen. Stemningen er fantastisk på uafhængighedspladsen foran præsidentpaladset under vagtskiftet. Glade mennesker, ridende vagter på heste samt de spillende garder laver et tattoo på pladsen. Præsident paladset ligger ved byens torv, og midt på pladsen er statuen til minde om heltene fra de første frihedskampe i 1809. Der er en hel masse liv på torvet omkring præsident paladset, her er børneskopudsere, der meget gerne vil pudse alt fra lædersko til vores stof sandaler. Børn sælger slik, is m.m.  Ældre mennesker nyder livet og mødes på bænkene. Forskellige stammer af indianere i hver deres specielle folkedragter. Indianere med tungt læs slæber rundt på alt muligt. Det er helt fantastisk at nyde synet af myldrende mennesker. Under selve vagtskiftet ser vi også et hav af skarpskytter ligge på hustagene omkring pladsen.

Den første mandag vi var inde for at se dette, var det visepræsidenten der tog i mod folkets hyldest. Vores guide fortalte os at det er første gang på 3 år at præsidenten ikke selv kom frem og at det nok skyldtes at præsidenten ikke er i landet for øjeblikket. Næste gang vi var inde og se det, så vi præsidenten.

Mange mennesker her er af indiansk afstamning og er meget små. Dennis er ca. et hoved højere end de fleste mænd og Frederikke på 7år er på højde med ca. ¼ af kvinderne. Selvom vi derfor hører blandt de høje, så undgik Dennis alligevel ikke en ubehagelig episode hvor han var ved at blive den lille. Han havde på et tidspunkt bevæget sig ind i en lidt øde sidegade og blev pludselig passet op af to store negere, der ville have hans penge. Den ene af negerne var så stor at han var nødt til at bukke hovedet ned for at sige ind i ansigtet på Dennis ”give me your money”. Dennis blev vred og råbte ”NO” lige ind i ansigtet på ham, medens han sprang imellem dem for at komme væk. Den anden neger forsøgte at tage fat i lommen med Dennis’s pengepung, men Dennis slog hans hånd væk og tog et par hurtige skridt hen ad gaden inden han vendte sig om for at se deres reaktion. Heldigvis stak de to negere af.

Vi var for resten også et lille smut ved verdens midte, La Mitad del Mundo ved ækvator. Det ligger lidt over 1 times bustur fra Quito, eller rettere sagt 22km nord for byen. Det var her at et hold forskere fastlagde ækvator i 1736 i forbindelse med overgangen til det metriske system. For de interesserede kan vi oplyse at meteren er fastlagt som afstanden fra Nordpolen til Ækvator divideret med 10.000.000. Således er afstanden fra Nordpolen til ækvator nøjagtig 10.000km og jordens omkreds omkring polerne derved bliver 40.000km. At jorden så er lidt over 40.000km i omkreds omkring ækvator skyldes centrifugalkraften, som gør jorden lidt ”buttet omkring livet” og af samme årsag vejer man mindre ved ækvator end på Nordpolen.

Her er rejst et stort monument lige midt på ækvator og med tydelig angivelse af verdenshjørnerne og ækvator er vist med en lang tydelig linje, således at man kan hoppe frem og tilbage fra den sydlige halvkugle til den nordlige halvkugle. Nå, det var for snart 300 år siden at dette sted blev fastlagt som ækvator, i dag har moderne måleinstrumenter vist at den sande ækvator ligger ca. 240m mod nord (men det behøves man jo ikke fortælle dem der ser ens billeder).

Mens vi er i Quito, får vi lige bestilt et par støvler til Frederikke. Hendes vandrestøvler fra New Zealand var slidt op og gik i stykker lige inden vi tog derfra, og der var ikke flere i hendes størrelse. Vi har forsøgt at finde et par vandrestøvler her i Quito, men ingen har været gode nok, så vi vil få syet nogle vandrestøvler i fuldlæder ved en støvlefabrik, der bl.a. syr støvler til militæret og politiet. Prisen er ca. det halve af butikkerne og kvaliteten noget bedre, samt at støvlerne passer hende perfekt. Der var to sjove ting ved at bestille dette par støvler. For det første kunne de kun spansk, så Dennis og Frederikke får deres spanskkundskaber sat alvorligt på prøve. For det andet så ligger støvlefabrikken lige på det gadehjørne, hvor ludderne holder til, og her kunne både købes i sort, hvid og brun udgave, samt i kvindelig og mandlig udgave. Frederikke vidste ikke helt hvad det drejede sig om, men kunne på lang afstand spotte ”de sjove mænd, der klæder sig ud som kvinder” som hun sagde. Disse mænd syntes hun ikke så ret godt ud, og det kan vi andre godt forstå. 

Der er desuden en anden ting vi får gjort her i Quito. Der er valg i Danmark, og det vil vi da også lige være en del af selvom vi er på den anden side af jorden. Det foregår på konsulatet med at brevstemme, desuden skal vi lige have nye internationale kørekort. Vi får stemt til EU og til ændring af tronfølge loven. Det er første gang vi prøver at stemme fra udlandet.

 

På Ækvator ved La Mitad del Mundo, verdens midte

 

Udsigten fra vores vindue til en af verdens højeste aktive vulkaner, Cotopaxi

Irene læser historie for Frederikke, Magnus og Rasmus

En af mange smukke gader i Quito

Parade på torvet ved præsident paladset

Parade på torvet ved præsident paladset

En gadesælger

Denne mand må efter sigende ikke vende ryggen til solen, derfor bære han denne maske, med hovede på begge sider

Frederikke i snak med en af børnegadesælgerne

Her en mand med en masse pap
En børneskopudser

Magnus, Adrian, Rasmus og Frederikke