Om morgenen vækkes vi af en masse høj musik. Tankpassermutter har tændt for sit musikanlæg allerede før hanegal og den ene indianersang efter den anden fylder luften. Så vi kommer meget tidligt op i dag. Her er en fantastisk flot udsigt ud over Andesbjergene.

Vi kører videre nordpå for at finde den grusvej vi skal dreje af mod den aktive vulkan Sangay. Det viser sig ikke sådan at være ligetil. Vi finder byen hvor vi skal dreje af, men de lokale fortæller at der er vejarbejde ude af vejen og vi ikke kan komme igennem. Nå, ja. Vi har før spurgt og vej og fået alverdens forskellige svar. En lastbilchauffør fortæller dog også at der godt nok er vejarbejde, men at det er muligt at komme igennem. Dejlig information, så vi begiver os af sted. Grusvejen går ned gennem en smal dal. Det er en flot tur hvor vi flere gange kommer forbi små marker, hvor indianerne er ved at ”pløje” med hakker eller oksetrukne arder.

Så kommer vi til vejarbejdet. En stor gravemaskine er ved at grave vejen bredere og mange lastbiler kører frem og tilbage med jord, sten og sand. Her støver gevaldigt når de arbejder med den tørrer jord. Da vi skal passerer gravemaskinen er der kun lige akkurat plads nok til Mary på vejen. På den ene side går der en kant lidt op og ellers ligger klippeblokkene overalt og fylder. Vi er nødt til at kører næsten helt ind under gravemaskinen for at passerer. Det er ikke rart for i alt støvet, tror vi ikke rigtigt at manden deroppe kan se noget. Så vi må passere medens jord og klippestykker triller ned mod os og støvet nærmest gør det umuligt at se noget. Ikke nogen rar ting, men vi kommer sikkert forbi.

Turen fortsætter ud af grusvejen og vi forsøger at finde ud af hvilken vej vi skal. På et tidspunkt bliver vi klar over at vi endnu engang er faret vild og må forsøge en ny vej. Vejene bliver smallere og smallere og mere og mere stenede.

Pludselig hører Dennis et højt knald fra venstre bagdæk og stopper straks bilen. Men inden han når så langt er alt luften løbet ud af dækket. Der er en flænge i dækket på mellem 5 og 10cm, så det kan vi ikke bare lige lappe på stedet. Af med dækket og på med reservehjulet.

Dagen er ved at gå på hel og vi kan ikke finde den rigtige vej ud til Sangay. Vi vælger derfor at kører ind til byen Riobamba, som ligger tæt herpå og få lappet dækket, samt overnatte på en tankstation vi kender der. Vi er omkring 5-6 små dæk værksteder, men ingen af dem kan ordne dækket. Der er desværre heller ingen af dem der har et dæk i samme størrelse, selvom de har masser af gamle brugte dæk, som de stadig sælger.

Dennis har fået et problem med hoften som udvikler sig og han kan stort set ikke gå da vi når aften. Han må bruge støtte for at gå, og hvis vi andre ikke lige er i nærheden, så kan han kun blive stående på samme sted. Hvad der er galt ved vi ikke, men det er nok bare en muskelømhed.