| Lørdag d. 25.07.09: Puerto Lopez i Ecuador 

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

I dag skal vi ud og se hvaler og en tur til fattigmands Gallapagos som øen Isla de Plata også kaldes. Hvalerne her er pukkelhvaler, der er kommet hertil fra havene omkring Arktis for at yngle og pare sig. Derfor er her gode muligheder for at se når to hanner kæmper om en hun, hvilket ikke går stille for sig. Vi får set mange hvaler, både tæt på og på afstand. Ofte ser vi en hval i horisonten springe helt ud af vandet og lande med et kæmpe plask.

På et tidspunkt stopper vi båden ved en gruppe af hvaler. Det er to hanner der kæmper om en hun. Hvalerne virker helt upåagtet af båden. Flere gange viser hver han, hvor stor og kraftfuld han er ved at plaske med finnerne eller ved at slå halefinnen hårdt ned i vandoverfladen og andre former for vandakrobatik. På et tidspunkt svømmer en hval med bugen i vejret lige under vandoverfladen og næsten helt ind under vores båd. Skipper tænder forsigtigt motoren og bakker båden lidt væk. Disse store dyr er ikke kæledyr og kan sagtens vælte båden hvis de vil.

Omkring middag ankommer vi til Isla de Plata, som direkte oversat betyder sølvøen. Dette navn har den fået pga. sin farve fra alle fugleekskrementerne her er. I måneskind lyser det op som sølv. Det er lidt gråvejr og vi kan godt fornemme sølvskæret. Herude er der flere fuglekolonier. Den sjoveste fugl at se er dem med blå fødder. På engelsk kaldes de blue footed bubies (hvilket jo også kan oversættes anderledes). Disse fugle er rigtig sjove at kigge på. De er stort set ikke sky og lader os komme omkring 1m tæt på dem. De kigger ligeså nysgerrigt på os som vi på dem. Og det er som om de hele tiden siger ”vi kan da ikke gøre for at vi ser ud som vi gør”. En anden fugl vi også er glade for at se herude er fegatfuglen. Den er sort og hannen har en stor knaldrød pose på halsen, som den puster op for at imponere hunnerne.

På vej hjem fra øen, oplever vi et af de utallige motorproblemer, som alle turistbøgerne advarer imod. Vi har taget en tur med et firma med licens og som bl.a. skal have to motorer i tilfælde af at en af dem sætter ud. Skipper sejler langsommere og langsommere, da der kommer vand ind i begge motorer. Hjemturen trækker ud og mørket sænker sig. På et tidspunkt sætter begge motorerne ud og i et par minutter driver vi bare rundt. Heldigvis lykkedes det at få liv i dem igen og vi sejler langsomt ind til Puerto Lopez. Inden vi når ind er det helt mørkt, og nu ser vi pludselig at der er lysende alger i vandet, morild. Det er flot at se på, som vandet nærmest ”gnistrer”. Til sidst når vi ind til stranden og kan vade i land efter en lang dag på havet.

Fegat hanen forsøger at imponerer en uinteresseret hun

2 Blue footed bubies

 

Her ses Frederikke på stien ved en rede fra en Blue footed bubies

En pukkelhval

Her er plasket efter at halen har ramt vandoverfladen

Maske bubies

Red footed bubies

Udsigten over øen