Vi kører ned ad Andesbjergene. Ned igennem tågeskovene, som er enormt flotte i det klare solskin her til formiddag. På vejen er vi først et smut indenom en lille lokal svævebane midt inde i skoven, og her er også en ørredsø. Derefter er vi omkring byen Mindo, der roses til skyerne for sine flotte tågeskove og sit fugleliv. Denne by er noget af en skuffelse. Skoven er stort set kun unge træer, der står spredt rundt på græsklædte skråninger. Fuglene ser vi ikke meget til. Desuden virker stedet som en rigtig turistfælde med et væld af dyre og uinteressante aktiviteter, så vi kører hurtigt videre. Ja, det mest interessante var en svævebane tværs over en slugt. Svævebanen bestod af en kraftig stålwire hvorpå der hang en kasse og dinglede. I denne kasse læsses en håndfuld voksne mennesker og det trækkes tværs over slugten af en gammel lastbilmotor. Frem og tilbage styres af 1.gear og bakgear. Ikke noget vi havde lyst til at begive os ud på.

Vi kommer ned ad Andesbjergene og er nu nede i det varme og fugtige lavland. Her er der plantager så langt øjet rækker. Vi kan vælge at krydse tværs over, hvor der ikke lige går nogen asfalterede veje eller tage en omvej på ca. 100km. Vi vælger at krydse over ad støvede og stenede grusveje. Det var humplet støvet og værre end Australien. Herude møder vi mange ryttere, men ingen vejskilte. Det er svært at orienterer sig imellem bananplantagerne, også med kompas. Men vi er ved godt mod. Et par gange spørger vi om vej, og alt efter hvor mange mennesker vi spørger, så får vi lige så mange forskellige forklaringer, så det holder vi hurtigt op med. Det er som om folk enten er totalt analfabeter og ikke kan hverken læse et kort eller ikke ved noget om verdenen mere end 10km væk fra hvor de bor. Nå, men efter et par timer ad disse forfærdelige veje kommer frem til næste asfalterede vej. Tror vi. Det viser sig at vi har kørt i ring og er tilbage ved nøjagtigt samme sted, som vi startede ud fra. Denne gang valgte vi omvejen og fandt sikkert retningen.

Dagen var ved at gå på held og solen gik ned. Vi spiste aftensmad i en lille by langt langt ude. Vi ville egentlig ikke kører længere, da det var blevet mørkt og vi ikke ynder at kører om natten i ukendte områder, men der var ingen overnatningsmuligheder i byen. Så vi fortsatte. Efter ca. et par timers kørsel kommer vi til en benzintank og får lov til at overnatte der.