| Søndag d. 19.07.09: Baños - Riobamba i Ecuador
Kørt 89 km i dag. Ialt 35.918 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Efter et godt morgen bad i Baños, vil vi tage mod byen Riobamba. Vi var indenom nogle småbyer da vi ved at der vil være tyrefægtning i en af byerne om få dage. Vi kommer forbi et værksted, hvor de reparer dæk, og da det ene dæk taber meget luft kan de ligeså godt kikke på det. Det viser sig at være fælgen der har fået en revne og det kan de ikke lave. Men de fortæller at i byen Mocha ca. 30 minutters kørsel herfra vi der være tyrefægtning kl. 2 eller 3 i eftermiddag. Klokken er ved at være 1, så vi får hurtigt dækket på og så af sted. Vi når Mocha inden kl. 2 og får bekræftet at der er tyrefægtning i byen i dag. Vi går ned til den tribune der er stillet op i dagens anledning, og får købt billetter til hele familien for 12 US$. Magnus, Rasmus og Frederikke kan ikke vente med at komme ind, selvom der er en time til det starter. Musikken er startet, og det er de velkendte melodier vi bla. forbinder med tyrefægtning. Vi får bænket os, og er klar. Alle er opsatte og børnene glæder sig vildt meget. Tyrefægterne kommer ind sammen med deres hjælpere. De står lidt og varmer op og modtager publikums hyldest inden første tyr lukkes ind i arenaen. Alle siddepladserne er stuvende fulde og tyrefægterne har deres sjove tøj på, og med lyserøde strømper.

Rasmus er nok den, der har glædet sig mest til at se tyrefægtning. Men det er ikke lige hvad han havde forventet. Han har ikke helt villet tro på mormor der havde fortalt ham at de dræber tyren og han bliver faktisk ret ked af at se hvordan tyren egentlig behandles.

Til at starte med er der selvfølgelig en vild tyr, der fare efter tyrefægterne, som gemmer sig bag træskjoldene. Dette er til stor morskab for alle. Men så kommer ridderen ind på den store polstrede hest og stikker sin lanse i tyren, så blodet løber ned fra skulderne. Nu begynder den egentlige tyrefægtning med det røde klæde og på et tidspunkt er der den modige mand, der skal stikke et par små spyd i tyren. Til slut stikker tyrefægteren sin sabel ind i tyren og den segner. En mand kommer ind og giver tyren nådestødet med en dolk bag nakken og den døde tyr slæbes ud. I alt er der 3 tyrefægtere og de slås med 2 tyre hver. På et tidspunkt er det ved at gå rigtig galt og den ene tyrefægter får sig nogle gevaldige flyveture af den hidsige tyr, men han slipper utrolig nok uden de store skader.

Tyrefægtningen tager ca. 3 timer og ved 6 tiden kører vi videre mod byen Riabamba og overnatter ved en tankstation sammen med en masse andre lastbiler. Der er 24 timeres vagt og gode toiletter.

Her er det lige ved at gå galt til publikums store fryd

Lige inden tyren mister livet

 

Her er det lokale politiorkester

En af mange tilskuer

Den modige mand sætter spyd i tyren

Så er det om at komme væk