Vi får pakket bilen og kører ud til det sted hvor vi blev sat i vandet i går. Planen er at pande lidt guld i floden om formiddagen. Vi så en del indianere pande guld på gårsdagens raftingtur. Vi får pandet en del, men finder intet guld denne gang.

Herude er der en meget lang og smal hængebro over floden. Broen går over til et lille samfund af indianer inde i skoven som vi så vil over og se til. Men inden vi når ud til broen, har Dennis arrangeret endnu en rafting tur i morgen, med start lidt længer oppe af floden. Nå ja sådan kan det gå, når man får en god pris. Prisen er ca. 2/3 af hvad vi ellers fik os handlet ned til i går. Chefen ville først ikke være med til denne lave pris, men skipper fik ham overtalt, da han nok kan bruge de 100$. Vi skynder os at komme over broen, inden næste hold rafter kommer. Vi går ikke mere en ca.15 min, før vi først når skolen, derefter selve landsbyen i skoven. Her bliver vi budt velkommen af den eneste, som kan lidt engelsk. Han arbejder som turistguide. Flere indianere er samlet og ser en fodboldkamp mellem landsbyen og et hold turister, der har betalt i dyre domme for at opleve en rigtig indianerlandsby i junglen. Vi får lidt at vide om byen, og at der bor ca.25 familier her i området. Hver familie har ca. 6-10 børn. Alle børn skal gå i skole i mindst 6 år. Derefter ja, så arbejder de til dagen af vejen, ligesom deres forældre og bedsteforældre. Indianerne er meget gæstfrie og inden vi får set os om har de serveret en velkomst drink og en banan. Vi får også vist nogle traditionelle effekter og pusterør. Guiden fortæller os stolt at den unge pige, der serverede vores velkomstdrink vandt deres årlige konkurrence blandt mange stammer om at være den bedste til traditionelle håndværk, samt en slags skønhedskonkurrence. Derefter går Magnus, Rasmus og Frederikke i gang med at spille fodbold med de andre. Og man må sige de er populære. Hver gang de har bolden jubler alle de lokale piger og koner. Vi får også tilbudt at bytte vores børn med nogle indianer børn i samme alder, vi kan frit vælge både model og antal. De er især helt tosset med Frederikkes lyse lange hår og blå øjne, og kan ikke få øjnene væk fra hende, hverken under fodboldkampen eller senere. Drengene er også populære. En ung kvinde har fået et godt øje til Dennis og siger til stammens høvding at det nok er bedre at beholde Dennis for at få noget nyt blod ind i slægten i en fart, frem for at beholde Frederikke.

Guiden tager os med hen til et sted, hvor to mænd har hver sin Anakonda slange i hånden. Disse slanger er lidt over 2m lange og få måneder gamle. Vi får at vide at de som voksne vil være omkring 10m lange og være farlige for mennesker. F.eks. inden broen blev bygget, var der store problemer med en stor sort Anakonda i floden, som tog flere af landsbyens beboer når de sejlede over floden. Og det var den samme flod, som vi gravede guld i og raftede i. Vi prøver at rører slangerne og får dem også omkring halsen. De er meget tørrer og man mærker tydeligt deres skellet. Vi mærker også hvor stærke de er. Pludselig ser vi en lille sjov edderkop på en gren på jorden. Den har lodne ben. Selvom den kun er ca. 1cm stor bliver indianerne tydeligvis meget nervøse for den da den er mere farlig end slangerne. Det er en unge af den slags som vi ser i film med store lodne ben. Det er lidt sjovt at indianerne ikke er bange for anakondaerne men er bange for denne lille edderkop, så den holder vi os fra. Vi forlader byen med alle 3 børn i hænderne, de skal ikke nyde noget af at blive byttet ud med små indianerbørn.

Efter denne tur i landsbyen kører vi videre ud i junglen. Helt ud for enden af grusvejen, hvor vi skal mødes til rafting i morgen. På vej derud finder vi et halvtag at parkerer under og overnatter der for natten. Lidt efter starter et kraftigt regnvejr og vi er glade for at kunne sidde i tørvejr og lave mad.

Frederikke med en anakondaslange om halsen

En edderkop, vi ikke kender navnet på, men de lokale mænd var meget bange for den.