Velkommen til regnskoven, vil være en passende overskrift for i dag. Vi gør klar til at forlade Baños. Lige inden afgang får vi besøg af vores Canadiske venner der gerne vil se Mary og lege med børnene. Vejret er skyet med lidt støvregn. Det var det også i går, men da klarede det op i løbet af dagen, så mon ikke også det gør det i dag. Vi forlod Baños midt på formiddagen med kurs østpå mod Amazonas regnskoven for foden af Andesbjergene. Regnen har taget til. Vejen vi kører på kaldes for ”vandfaldsruten”. Vi er meget spændte på hvor mange flotte vandfald vi vil se i dette regnvejr. Hvor mange vandfald vi ser på vejen nedad Andesbjergene har vi ikke tal på. Regnen er voldsom og det medfører mange jordskred. Vi har heller ikke tal på hvor mange friske jordskred vi har passeret på vejen. Et sted er halvdelen af vejen spærret og en stor gravko er ved at rydde vejen for nedstyrtet jord og klipper. Vejen er nærmest hugget ud af de stejle klipper og langt under os løber floden.

På et tidspunkt kommer vi til et friskt jordskred, hvor jorden lige er blevet fjernet. Der løber brunt jordvand nedad skrænten og Dennis stikker hovedet ud af Mary og kigger op medens vi kører forbi. Her ser han til sin forfærdelse en klippeblok på 10-20kg rulle stærkt ned ad skrænten, direkte mod os på vejen. Mary får fut i rumpetten og når lige akkurat at komme væk inden klippeblokken hamrer mod vejen bag hende. Heldigvis er der en tunnel vi kan kører ind i og være i sikkerhed i. Inde i alle tunnellerne fosser det ned med vand og de er alle groft udhuggede i klippen. Men vi kommer sikkert videre.

Regnen er ved at aftage og rundt om et hjørne ser vi pludselig Amazonas enorme flade vidder. Sikken en kontrast til bjergene. Vi drejer nu nordpå mod byen Tena. Regnen tager til igen medens vi kører igennem Amazonas junglen. Eller rettere sagt, det der er tilbage af den. Junglen er desværre blevet ryddet i en sådan hast at der i dag stort set kun er græs og enkelte træer tilbage. Den største trussel mod junglen er tidligere regeringers forsøg på at få de fattige bjergindianere til at bosætte sig i Amazonas frodige skove hvor hver familie ville få tildelt et stykke land. Dette har også lykkedes, men resultatet har været en massiv udpinding af den skrøbelige jord således at der mange steder kun er næringsgrundlag for en ko pr. hektar. Med den hast som disse indianere rydder regnskoven med, forventer man at Ecuador’s regnskov vil være væk inden år 2020. En ret trist fremtid.

Ud på eftermiddagen ankommer vi til byen, Tena. Målet herfor er at komme ud på write water rafting. Vi finder et dejligt hotel med udsigt til floden. Her har vi to dejlige værelser til 35$ i alt pr. nat. Herefter arrangerer vi morgendagens raftingtur. Lige inden vi går i seng, er det tid til at ringe til farmor og ønske hende tillykke med de 70år.

En sjov episode udspiller sig om aftenen da vi er ude at spise på restaurant. Vi har udsigt ud til køkkenvinduet og pludselig svinger der sig en stor abe ind i køkkenet. Det er den sorte type, der også bruger halen som en 5. hånd. Det er vidst ikke første gang at aben er på køkkenrov. Sjovt er det at se den blive jaget væk og behændigt svinge sig rundt i alt hvad den kan få fat i. Den hænger både i hænderne, fødderne og halen.