Vi har haft en god nats søvn og alle vores bekymringer om sikkerheden fra de lokale har heldigvis været ubegrundet. Dennis finder værktøj og donkraften frem og får med møje og besvær skilt den bagerste bremsetromle ad. Her ser han at mekanismen til håndbremsen er knækket og stumperne ligger i bunden af tromlen. Ikke så sært at det lød så forfærdeligt i går aftes. Nå, men der er ikke så meget andet at gøre end pille stumperne ud og kører videre uden en fungerende håndbremse på venstre baghjul.

Vi ankommer til Baños ud på eftermiddagen. Denne by ligger for foden af den aktive vulkan Tungurahua. Denne vulkan har haft to kraftige udbrud igennem de sidste 10 år hvoraf det sidste i 2006 gjorde stor skade og ødelagde flere landsbyer i området. Udsigten til vulkanen inden Baños er rigtig flot. Tungurahua er 5.016m høj og er rigtig stejl. Baños betyder bad på spansk. Og det er lige hvad byen er berømt for. Her er et par varme kilder der giver vand til flere udendørs varme bade.

Dennis forsøger at finde et hotel, men de er ret dyre. I mellemtiden har Birgitte arrangeret at vi kan få lov til at overnatte på parkeringspladsen udenfor byens største varme bad for 1$ pr. nat. Dette tilbud lader vi ikke gå os forbi. Nu er det ellers tid til at komme i varmt bad. Det er næsten for meget af det gode. Vandet er varmt og natten er faldet på. Det er rigtig dejligt at sidde (som sild i en tynde) i dette dejlige varme vand. Når det bliver for varmt i vandet, er der flere iskolde ”vandfald” at køle sig under. Det er den rene fryd. Her møder vi fire danskere, som er på en kort ferie her. De har nogle poser Lakrids med og da de snart skal hjem til Danmark igen, forærer de os resten. Hvilket vi er meget taknemlige for. Lakridserne bliver rationeret og hver dag er det en nydelse at få sit tildelte stykke. Så nu må vi se hvor længe de kan holde.