Vi forlader Quilotoa og kører til marked i den nærliggende by, Zumpahua. Markedet er et typisk indianermarked med alverdens boder og handlende. Det er dog ikke noget specielt, lige bortset fra at mange indianere kommer hertil med deres varer på ryggen af et spand lamaer.

Turen går nordpå ad snoede grusveje på toppen af bjergene. Udsigten er fantastisk og alt støver. På flere tidspunkter går vejen nede i bunden af udtørrede flodlejer, på andre tidspunkter er der rigtig rigtig langt ned på den ene side, og autoværn m.m. findes ikke. Vi bruger stort set hele dagen på at kører og nyde dette flotte landskab. Rigtig mange huse ligger på afsidesliggende skråninger uden nogen vejforbindelse. Al transport her foregår til fods og med æsel, hest eller lama. Til hvert hus er der små marker med majs, kartofler og korn. Et sted ser vi en bonde i færd med at høste korn med sit sejl. Det er et rigtigt idyllisk samfund at iagttage.

Ud på eftermiddagen er vi tilbage på den Panamerikanske landevej og kursen går nu sydpå mod byen Baños. De sidste par timers kørsel mod Baños går igennem store slugter og frodige dale. Solen er gået ned, men vi har mindre end 30km til Baños så det gør ikke noget. Pludselig kommer der nogle meget mærkelige lyde fra baghjulene. Vi kan ikke lige se hvad der er galt, men det er tydeligt at det ikke er godt at kører videre. Heldigvis finder vi en cementbelagt sportsplads og her vælger vi at overnatte. Vi er ikke helt trygge ved situationen, for hvad er det for et nabolag vi er havnet i. Så for en sikkerhedsskyld overnatter vi således at vi hurtigt kan starte bilen og komme væk, dersom det skulle blive nødvendigt.

Ikke alle er tilfredse med at vi har bundet Frederikkes hestehale forkert

Her er området med åbne køkner og kogekoner

Lama som trækdyr til marked ved Zumpahua

Her går grisene ude, og deres hus er en hule i klippen

Udsigten inden det bliver mørkt