| Tirsdag d. 07.07.09: Quito - Cotopaxi nationalpark i Ecuador
Kørt 123 km i dag. Ialt 35.020 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Så nu er det om at komme af sted på nye eventyr med Mary. Vi har monteret kassen og Mary er pakket. Vi er tidligt oppe og forlader Quito. Desværre bliver vi fanget i morgentrafikken og det tager ca. 2 timer før vi er ude af Quito. Vi kører sydpå langs vulkanernes boulevard som den Panamerikanske landevej kaldes her. Desværre er der nogle skyer så vi ser ikke alle de flotte vulkaner her er. Efter ca. 50km drejer ind til vulkanen Cotopaxi og nationalparken af samme navn. Cotopaxi er verdens højeste aktive vulkan. Den er 5897m høj og var sidst i udbrud for ca. 100år siden. Dengang sendte den en flodbølge af smeltevand og mudder hele vejen ud til kysten.

Vejene rundt inde i nationalparken er alle jordveje i forskellig kvalitet. Hovedmålet er selvfølgelig vulkanen Cotopaxi, men vejret er ikke det bedste deroppe så vi vælger at kører ud til nogle gamle ruiner. På vej derud ser vi en flok lamaer og flere flokke vilde heste samt en del køer. Herude holder vi frokost og har en dejlig solskins eftermiddag på ruinerne. Her er flere steder med dejligt læ for den kolde vind, udsigten er flot og nogle gange ser vi indianere komme ridende i det fjerne. Her er også mange flotte små blomster. Vi er i ca. 3.900m højde.

Herefter kører vi lidt rundt i nationalparken. Landskabet er meget anderledes end vi tidligere har set. Det ligner at store gamle floder af smeltevand og mudder har løbet ned igennem hele området og oversvømmet alt med mudder og klippestykker. Det er lidt svært at finde vej selvom vi har gode kort og kompas. Her er tegnet enkelte jordveje ind på kortet, men her er mange hjulspor, som virker forvirrende. For hvilket hjulspor er den aftegnede vej og hvilke er bare hjulspor. Vi kører rundt i området for at finde ”campingpladsen” men finder den ikke. Vi er på en måde faret vild, men alligevel ikke, for vi har hele tiden pejlinger med kompasset og vores detaljerede kort og ved hvor vi er indenfor et par hundrede meters nøjagtighed. Vejret er slået om i blæst og støvregn. Vi finder et plant gammelt flodleje og slå lejr her for natten. Der vokser græs i bunden af flodlejet, så vi regner ikke med at der kommer vand tit her. Magnus og Frederikke laver aftensmad og vi finder ud af at kvaliteten af pasta ikke er den samme her som i New Zealand og Australien for det ender som en slags pastagrød. Det har været en fantastisk at kører herude i dette specielle og anderledes landskab. Nå ja, så er der lige højden. Vi skiftes alle sammen til at have lidt højdesyge som hovedpine og træthed. Vi overnatter i ca. 3.950m højde, og har en god nattesøvn. Vejret er koldt og regnfuldt til trods for at vi kun er ca. 100km fra ækvator. Vi er meget glade for vores gode soveposer der kan tåle en temperatur helt ned til - 35º.

Vilde heste ved Cotopaxi nationalpark

 

Vulkanen Cotopaxi der gemmer sig bag skyerne

Mary i Cotopaxi nationalpark

Vilde lamaer ved Cotopaxi nationalpark