| Torsdag d. 29.01.09: Routburn  i New Zealand

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi vælger at sove lidt længe, der er mange i hytten, og vi vil ikke sidde på skødet af alle de andre og spise morgenmad. Det er samtidigt lidt overskyet, og hvis vi skal op til Harris saddel, skal det helst være godt vejr, ellers kan man ikke se noget. Men da klokken nærmer sig 11 kommer Dennis op nedefra Mary og det var en god overraskelse. Han var startet ud kl. 7.15, så det var godt vi ikke var taget af sted. Hans fod er fortsat hævet, men den er knap så øm mere, men det bliver den i løbet af dagen og hævelsen tager til. Det er fortsat overskyet, og vi kommer desværre ikke af sted. Men der bliver spillet en del kort, og vi får spist vores madpakker og hygget i hytten.

I hytten falder vi i snak med et par fra Australien. Det viser sig at den ene er ergoterapeut og den anden er fysioterapeut, så de får lov til at kigge på Dennis’s fod. De er ikke i tvivl om at et ledbånd er forstukket. De forklarer hvordan man kan tape sådan en fod ind således at ledbåndet bliver aflastet indtil det er helet op, hvilket godt kan tage en del uger. Ingen har det fornødne tape med, men lidt kontortape bliver brugt i morgen, og gør et godt job.