| Mandag d. 26.01.09: Greenstone Valley - Queenstown  i New Zealand
Kørt 111 km i dag. Ialt 25.006 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

I dag er sidste dag på vandreturen. Vi har god tid til at komme ned da der kun er 3-4 timers vandring ud til Mary. Dennis vælger at tage med en gammel jæger for at finde den gamle jagthytte inde i skoven. De kommer frem til det beskrevne sted men kan ikke finde hytten, til stor forundring for den gamle jæger. Nu kommer hyttevardenen og fortæller at vi leder det forkerte sted. Vi skal lede ved en bro over et vandløb, men vi har valgt at lede ved den forkerte bro. Fremme ved den rigtige bro tager det ikke lang tid for den gamle jæger at finde hytten. En rigtig hyggelig lille hytte med plads til 3 sovende gæster, et lille bord og med et åbent ildsted i gavlen. Denne hytte er virkelig en perle, som ikke vises frem til alle og enhver.

Hyttevardenen viser et par andre dejlige steder, og undervejs ser vi en flot kronhjort. Turen afsluttes nede ved elven, hvor jægerens makker er ved at fiske. Han har allerede fanget de fisk at de begge må tage med, så egentlig er det slut for dem med at fiske. Men Dennis har ingen fisk og må derfor gerne fange en ørred. Han låner en fluestang og i løbet af et kvarters tid sidder der en halv meters ørred på fluen. Den kæmper bravt og lige inden den skal landes knækker krogen, så den får sin frihed. Nå, men sådan går det.

Dennis går tilbage til hytten hvor Birgitte og børnene har hygget sig og gjort klar til afgang. Klokken er 14 inden Dennis kommer tilbage, både træt og sulten. Men der er ingen kære mor, vi skal ud til Mary inden solnedgang så det er bare om at komme af sted. Nede ved den gamle jagthytte viser Dennis den til de andre, og især børnene er glade for den og dens atmosfære. Her i denne hytte er alt hvad man behøver af udstyr og værktøj til mange dage. Både potter og pander til at lave mad over ildstedet, skovl og spade til efter madden, samt mange andre ting som vi selvfølgelig lader være til dem, som må have brug for det.

På vej det sidste stykke ud af Grønstensdalen, møder vi en gruppe vandrere, som stort set ikke har nogen oppakning med, og som mest af alt ligner en busfuld turister. Det er en gruppe på en guidet tur, som får alt bragt ind således at de bare skal bære sig selv og deres eget tøj. Sådan kan man også tage en vandretur på 5 dage. En guidet tur koster ca. 4.500kr pr person og samme tur taget som vi tager den koster 350kr for os alle fem i familien. Så skal vi dog også selv bærer alt vores grej og mad.

Vel nede fra Greenstone track er det dejligt at se Mary igen. Dennis har haltet en del på vej ned, men han har hele tiden ment at det bare var møsen på hans nye støvler der ikke sad ordentligt. Da han tager sine støvler af kommer smerten ellers hurtigt, samtidig med at hans ankel svulmer op. I løbet af få minutter er det så galt at han stort set ikke kan gå på højre fod mere. Det viser sig at han må have forvredet foden da vi krydsede over bjegpasset et par dage forinden og nu viser skaden sig for alvor. Nå, men det eneste medicin er at holde sin fod i ro, og undgå mere overbelastning.

Vi kører ind til Queenstown og får os et velfortjent måltid efter 5 dages flot og hård vandretur, vi har ca. 60 km. Rasmus får sin burger, mens vi andre får pizza. Vi køre lidt uden for byen hvor vi kan overnatte. Vi er kommet sent ind til Queenstown, og alt er ved at lukke, så vi ser ingen grund til at finde en dyr campingplads for natten.

 

Greenstone Valley

Frederikke, Magnus og Rasmus ved den lille hytte i Greenstone Valley