| Søndag d. 25.01.09: Greenstone Valley  i New Zealand

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi skal videre ned ad dalen til Greenstone hytte. Det er en lang tur ned af bakke, og på åben land. Vi havde alle sammen mest brug for at blive i hytten og slappe af i dag, men det kan vi ikke. Vi er ved at løbe tør for brændstof til vores kogesæt. Den sprit de sælger her i New Zealand har ikke samme brændværdi som vi er vant til og vi har allerede brugt rigeligt. Desuden har vi bestilt billetter til Routeburn track, en af de mest berømte vandreture, som skal bookes og betales i forvejen. Så derfor vi går videre.

Vejret er gråvejr med støvregn. Vejrmeldingen går på regn hele dagen, så vi starter ud med regntøj på. Det meste af turen igennem dalen foregår enten i skoven eller på flade græsstepper, så det er rimelig nemt. Det støvregner og blæser til lidt over middag. Eller rettere sagt, så er det os, som går ud fra dette vejr, for vejrsystemet ligger stille.

Da vi nærmer os det sted vor hytten skulle ligge viser det sig at den er flyttet ca. 2 timers vandring længere ned i dalen, så turen bliver hurtigt noget længer en forventet. Men så skal vi da ikke gå dette stykke i morgen. Stakkels Frederikke havde ellers nærmest løbet den sidste halve times tid, for at være sikker på at komme først til hytten. Hun kom også først, men altså bare ikke til den rigtige hytte.

Vi ankommer til hytten et par timer før solnedgang og alle er i godt humør. I hytten går snakken livligt blandt de andre hyttegæster, som stort set alle er gengangere fra forrige hytte. Hyttevardenen er også den samme og han fortæller om en lille hyggelig jagthytte en halv times vandring længere nede af dale, som ligger under 100m fra stien, og som vi med garanti ikke vil være i stand til at finde. Denne udfordring skal selvfølgelig tages op næste dag.

 

Frokost ved Greenstone Valley

 

Greenstone Valley

Frederikke, Rasmus og Magnus ved Greenstone Valley

Greenstone Valley