| | Lørdag d. 24.01.09: Caples
Valley - Greenstone Valley
i New Zealand |
|||||||
I går | Kalender | I morgen | ||||||
| | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |
Vi vågner op til en dejlig solskinsdag og kan se at de to varslede fronter er passeret uden at have givet regn. Vi vælger derfor at holde os til vores plan og krydse over bjergpasset fra Caples dalen til Greenstone dalen. Det bliver en lang tur op og ned at bakke igennem skoven. Vi tager af sted sammen men en tysk mand Henry, der er i sin bedste alder, 83år. Han har godt nok imponeret os alle i hytten. Han er i meget god form, og Magnus, Rasmus og Frederikke forsøger at følge med ham, men han har ikke bruge for så mange pauser som de har. Så der går ikke længe før han forsvinder i skoven foran os. Vi går videre. Det er en hård tur op. Vi skal ca. 400 højdemeter op. Det lyder ikke af meget, men når fødderne konstant sættes ned imellem de frilagte klipper trærødder så er det straks en anden sag med fuld oppakning i rygsækken. Dennis har taget den største oppakning. Ikke nok med sin egen rygsæk, som klart er den tungeste, har han lagt Frederikkes rygsæk ovenpå, for at spare hendes kræfter på den lange tur. Flere steder skal vi krydse elven. Heldigvis er den lav for tiden. Hvis det varslede regnvejr var kommet ville vi skulle have vandret i vand til livet i en kold brusende elv. Vel oppe på toppen er der en sø. Her smidder Magnus og Frederikke alt tøjet for at bade. Vandet er godt varmt, og de trænger til at blive afkølet efter den hårde tur. Vi får frokost længer nede, og skal nu ned igen. Det viser sig at være mere vanskeligt at komme ned end det var at komme op. Stien er endnu mere rå her, så risikoen for et brækket ben eller forvredet led er ret stor. Drengene og Dennis er først nede. Her beordrer Dennis drengene til at vente sammen med hans rygsæk medens han går opad igen for at bære Birgittes rygsæk ned det sidste stykke vej. Alle er trætte og Dennis gør det for at spare Birgittes knæ, som begge er ustabile efter skiløb for mange år siden. Vel nede, skal vi følge bredden af en sø, og gå over nogle broer ved krydsning af noget vand. Disse broer er blot en enkelt tynd træstamme lagt ud, og det virker ret vakkelvornt. Det kunne nu egentlig være ret sjovt at filme her for at se alle de forskellige vandreres måde at holde balancen på. Birgitte tager Frederikkes rygsæk over, og en efter en kommer vi alle tørre over. Hvad vi dog ikke ved, er at tidligere på dagen har der været flere, som har mistet balancen og er faldet i vandet med rygsæk og det hele. Vi fortætter igennem det sumpede område mellem søen på den ene side og klipperne på den anden side. Den sidste times vandretur hen mod hytten går heldigvis på en god og tør sti. Det er godt at det ikke har regnet som lovet, for så kunne vi ikke krydse over hverken det sumpede område, eller de tørlagte elve og måtte vende om. På vej ned til hytten møder vi hyttevagtern. Han springer næsten forbi os. Vel nede i hytten, er alle glade for at have klaret turen. Det har taget os ca. 10 timer, at komme over bjergpasset og ned til hytten. Og det er incl. pauser, svømmeture og diverse andre ting. Det havde taget Henry ca. 7.5 time, så det var godt gået. Vi fik os først et friskt bad i floden og noget mad, og kom derefter hurtigt i seng. |
|