| fredag d. 23.01.09: Caples Valley  i New Zealand

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi har en let tur foran os i dag. Vi har kun nogle få timers vandring op til næste hytte længere oppe i dalen. Herefter skal vi krydse over det alpine bjergpas, Caples Pass og denne krydsning er vi nødt til at bruge en hel dag til. Derfor tager vi den med ro og har nogle dejlige lange pauser på vandreturen. Vi nyder turen, og der er tid til at træne rullefald på græs, og lege under vejs. Vel fremme ved hytten har vi den for os selv et par timer. Vi er de første, og kan i ro og mag finde en god plads for natten. I løbet af eftermiddagen ankommer en del andre vandrere og lidt efter solnedgang er hytten fuld. Vi får lavet aftensmad, og går meget tidligt i seng. Vi har en meget lang dag i morgen, så det er om at være udhvilet.

Vejrudsigten er ellers ikke for positiv. Der er meldt regn i Fjordlandet, som ligger meget meget tæt herved. Faktisk er der udsendt en advarsel om 100mm regn inden for en periode på 12 timer fra i aften til i morgen tidlig. Denne melding er ret alvorlig her i dalene, for alt vandet vil meget hurtigt løbe ned i dalen fra bjergsiderne og fylde de små idylliske bjergbække op til svulmende og livsfarlige vandløb. Men vejrudsigterne er meget ustabile på disse kanter, der kan være meldt regn den ene dag, og solen skinner i den ene dal og få km derfra styrter det ned i nabodalen. Det usikre er om denne regn overhovedet når frem til os. Derfor er vi gået videre, i håb om at vejrsystemet ikke når frem. På vandreturen op til hytten kan vi se at den første af de to fronter er på vej ind over os. Det er varmefronten, men den har ingen regn i sig til os. Senere på natten kommer koldfronten, men den har heller ingen regn med til os.

 

Frokost ved Caples Valley

 

På vej op til næste hytte

Udsigten ved Caples Valley

Frederikke og Rasmus ved Caples Valley