| | Mandag d. 19.01.09: Milford
Sound - Hollyford Valley i New Zealand Kørt 52 km i dag. Ialt 24.492 km. |
|||||||||||||||||||||
I går | Kalender | I morgen | ||||||||||||||||||||
| | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |
Dagens plan er en sejltur på Milford Sound. Denne fjord er uden tvivl den mest berømte i hele New Zealand, og det er ikke uden grund. Gletsjerne har i istiden gravet denne flotte dal igennem bjergene og efterladt en dal med næsten lodrette klippesider, der strækker sig omkring 2.000m op fra dalbunden. I dag er dalen oversvømmet af havet, således at fjorden strækker sig dybt ind i bjergene. Maorierne kendte også stedet, og deres navn herfor betyder ”stedet med mange udgange”. Dette navn forstår man godt, for når man står inde i bunden af fjorden er der 5 forskellige U-formede dale at se op igennem. Sejlturen foregik på et kombineret motor og sejlskib. Skibet lignede mest en ældre skonnert, lavet i stål og er malet i blå og hvide farver. Det er en kølbåd og ligger derfor dejlig stabilt i bølgerne, hvilket vi var meget glade for da vi nåede udenfor fjorden i det oprørte Tasman hav. Undervejs fortalte skipper en del om fjorden og landskabet her. På et tidspunkt sejlede han stævnen helt op til den lodrette klippeside, som fortsætter lodret ned i dybet. Her væltede et vandfald ned og de tapreste passagerer stod helt fremme i forstavnen og fik et styrtebad, og her stod vi. Vejret var en blanding af solstrejf og en del støvregn, krydret med en del blæst. Det regner over 200 dage om året herude, så vejret var der intet usædvanligt i. Og som skipper sagde, så kendte han ingen, der nogensinde havde taget skade af lidt vand. På turen ser vi delfiner svømme sammen med skibet og sæler ligge inde på klipperne. På tilbagevejen bliver vi sat af på et undervandsobservatorium så vi kan kigge ud på den specielle fauna her er. På grund af alt det regn, som falder her, så løber der rigtig meget ferskvand igennem skovbunden og ud i fjorden. Herved udvaskes rigtig meget ”sort vand” som ligger sig på overfladen af saltvandet i fjorden og afskærmer for sollyset. Herved er der opstået specielle forhold for undervandsliv. Koraller, der normalt lever på store dybder, lever her næsten helt op til overfladen. Vi ser de sjældne sorte koraller (som faktisk er helt hvide så længe de er under vandet og bliver sorte så snart de kommer op i luften). Efter sejlturen kører vi ud af Hollyford Valley , op igennem bjergene og igennem den utætte Homer tunnel. På den anden side af tunnellen holder vi en mindre pause og går en lille vandretur heroppe i det alpine landskab. Vi har stort set kun lige forladt Mary, før den første Kea flyver hen og sætter sig på hende. Det er altid sjovt at se disse nysgerrige bjergpapegøjer når de går på jagt efter noget spændende at sætte deres kraftfulde næb i. Dog er det knap så spændende at de altid går efter Mary. Sidst på dagen kører vi ned i Hollyford Valley og går en lille tur for at se et vandfald. Herefter finder vi et sted at overnatte i dette øde område. Forinden var Dennis, Magnus og Frederikke ude på en lille fisketur. Dennis søster Betina fylder 40, men vi er desværre langt uden for telefonisk dækning og kan ikke i dag ønske hende tillykke med fødselsdagen.
Rasmus på Milford Sound
Den sorte koral
Sejltur på Milford Sound
Sejltur på Milford Sound
Sejltur på Milford Sound |
|