Sikke meget der dog er at pakke sammen når man har boet på samme sted 3 nætter i træk. Herefter skiftede Dennis støddæmperne og vi kunne køre videre. Mary kørte dejligt med nye støddæmpere. Det er lækkert at kunne kører sikkert over 90km/t igen.

Vi kørte nordpå mod Milford Sound. Det er den flotteste af fjordene her i Fjordland Nationalpark. Her vil vi selvfølgelig gerne ud og sejle en tur. Både vejen derud og selve fjorden er omgivet af rigtig stejle og betagende bjerge, gravet ud af gletsjere i istiden.

Undervejs holdt vi ind ved flere flotte steder. Der er faktisk så flot herude at det næsten er umuligt at beskrive. Et af stederne var ved en sø med spejlblankt vand. I denne sø spejlede bjergene sig rigtig flot. Men det flotteste ved søen var dog dens klare vand, hvori ørrederne nærmest svævede i luften og de små ællinger så rigtig sjove ud når de dykkede ned efter mad på bunden.

Undervejs skal vi op til enden af en gletsjerdal og igennem bjerget via den berømte Homer tunnel der starter i 1270m højde og på sine 1,5km længde falder til ca. 1.000m højde. Denne tunnel er ikke ligefrem verdens flotteste eller sjoveste at køre igennem da den er snæver, groft udhugget i klippen, går stejlt nedad og vandet mildest talt fosser ind flere steder i loftet. Men Mary klarer det flot og snart er vi ved vejs ende ved Milford Sound.

Det er sent på eftermiddagen og sidste båd er sejlet for i dag. Vi slår os ned på den lokale campingplads og gør os klar til en spændende sejltur i morgen.

En ørred i det klare vand ved Ved Lake Mirror