| Tirsdag d. 13.01.09: Nugget Point - Niagara vandfaldet i New Zealand
Kørt 127 km i dag. Ialt 23.988 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Solen skinnede fa en skyfri himmel da første mand vågnede. Men inden vi havde spist morgenmad havde vejret ændret sig til blæst og regnbyger. Vi trodsede vejret og gik endnu en tur ud til fyrtårnet for at se de forskellige dyr. Vi mener at have set både søelefanter og pelssæler. Især pelssælerne var sjove at se på, da deres unger legede i de små pools nede på klippeskærene, medens de store bølger hamrede ind over. Vi så også de sjove hvide fugle med skeformet næb. Vi ved ikke hvad de hedder, men skestork vil være et godt navn.

Næste stop var kannibalbugten, der har sit navn efter en episode omkring 1830’erne hvor nogle hvalfangere kom i skænderi med Maorierne og det endte (som så mange andre gange) med at Maorierne slog alle de hvide ihjel og spiste dem. Nå, men det var ikke det vi kom for. Vi kom for at se søløver. Og det fik vi set. Lige ved siden af parkeringspladsen gik en grusvej ned til sandstranden. Her på sandet, midt på grusvejen lå der en søløve og sov. Vi nærmede os forsigtigt og holdt en god afstand for ikke at forstyrre den. Vi ved at en søløve eller sæl, der ligge og sover, kan være meget meget morgensur når den vækkes af turister. De kan godt finde på at jage en og deres bid er fyldt med bakterier, som kan give en livsvarig infektion. Nå, men bortset fra det, så var det dejligt endelig at se en søløve.

Vi kender nu forskellen på sæler, pelssæler og søløver. Alle tilhører de sælfamilien. Pelsæler og søløver er en sidegren heraf, som kendetegnes ved at have udvendige ører og at de kan bevæge sig på lufferne. Almindelige sæler kan kun mave sig frem. Søløverne ynder at sove på sandet, hvorimod pelssælerne ynder at sove på klipperne.

Herfra kørte vi videre langs kysten og næste stop var en kort vandretur ud til ”Jack’s Blowhole”. Dette var et af disse huller dybt nede i jorden, tæt ved kysten, hvor bølgerne har ædt sig vej ind til. Hullet stort og nede i dybet buldrede den ene bølge efter den anden ind. Men der var ikke noget sprøjt op i luften.

Sidste stop for i dag var den forstenede skov, der ligger på en af de sydligste punkter af Sydøen. Her var man ikke i tvivl om hvad man så. For ca. 170mio år siden havde et vulkanudbrud begravet en hel skov her og alle træerne er flot forstenet og ligger nærmest hulter til bulter. Havet har så med tiden skyllet det hele frit igen og langs kysten går man på klipperne og ser alle disse forstenede træstammer og træstubbe. Vi har aldrig før set forstenet træ udenfor museer, men dette var ikke til at tage fejl af. Alle træstykkerne var utrolig velbevarede. Det var rigtig flot at se på og alle sprang fra sted til sted, hvor de så og følte på træet, som virkelig mærkes som træ.

På dette sted er der også andre attraktioner. Flere guløjede pingviner har rede i krattet bag højeste tidevandsmærke, og de vandre rundt på klipperne uanfægtet af alle turisterne der tager billeder af dem. På et tidspunkt kommer der også en søløve op og vil finde sig et sted at sove. Desværre er det ikke alle turister, der kan lade den være i fred og derfor opfører den sig fra tid til anden ret aggressiv overfor de nærgående turister.

Sidst på dagen kører vi hen på et udsigtspunkt lige i nærheden og spiser vores aftensmad. Vi nyder udsigten over bugten, den flotte strand og ikke mindst synet af de legesyge delfiner i bølgerne. Dennis og børnene tager efter aftensmaden på en kort udforskningstur på klipperne på pynten. Rasmus har fundet et sted hvor bølgerne slår ind og sprøjter højt op i luften. Det skal vi selvfølgelig se lidt nærmere på. Her på klipperne ligger flere stykker forstenet træ og vi fortsætter rundt om pynten hvor vi ender med at klatre op til parkeringspladsen og løbe tilbage til Birgitte og Mary.

Nattens overnatningssted fandt vi lige ved siden af Niagara vandfaldet. Ja, det kan overhovedet ikke sammenlignes med det rigtige, da det faktisk var ret svært at se vandfaldet overhovedet, så vi fik en stille og rolig nat ved vandløbet, der næsten ikke flød af sted.

Guløjet pingvin

Søløve der tager sig en lur

 

Søløve

Søløve

Ved den forstenede skov

Magnus og Rasmus viser forstenede træ

Frederikke viser forstenede træ