| Mandag d. 12.01.09: Porto Bello - Nugget Point i New Zealand
Kørt 151 km i dag. Ialt 23.861 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Brugte det meste af dagen i Dunedin på at opdatere dagbogen og nyhedsbrevene. Dennis forsøgte desuden at finde en ny støddæmper til Mary, men uden held. Så for tiden kører vi med kun en støddæmper i bagenden, men det går egentlig ret fint, så længe vi holder os under 90km/t og tager den med ro på humplerne og i svingene.

Herefter besøgte vi Universitetsmuseet for at se et 7m langt forstenet skellet af en Plesiosaurs. Vi ved af erfaring at vi hurtigt kan bruge en hel dag på et museum og det har vi ikke i dag, så vi var ude igen efter en times tid.

Lige inden vi forlod Dunedin kørte vi ud til verdens stejleste gade. Det er en vej, som går op ad en stejl bakke i et villakvarter og ender blindt i et T-kryds næsten på toppen af bakken. Vi parkerede Mary ved foden af bakken og gik en tur op ad fortovet. På grund af den stejle stigning ændrede fortovet sig hurtigt til trapper. Stigningen er 1:2,86 (hvad det end siger). Vi kom sikkert op på toppen og nød udsigten mod vest og den nedadgående sol. På vej ned mødte vi 3 unge mennesker, der kom trækkende op med deres cykler. De ville tage en cykeltur ned og det så virkelig halsbrækkende ud. Ingen af os havde lyst til at gentage den tur, så hellere tage ned ad Djævlebakken i Korup uden bremser…. Vel nede igen var der ikke enighed om hvorvidt Mary ville kunne klare turen op ad gaden eller ej. Ingen var i tvivl om at hun sagtens kunne trække sig op, men stort set alle var bange for om hun ville tippe bagover. Vi har jo både motoren, alt bagagen samt cyklerne bag bagakslen. Dennis kørte forsigtigt hen til den stejle stigning, men da vi var der, nærmest flygtede alle ungerne ud af døren af rædsel for at Mary skulle sætte sig på bagenden. Så for at opretholde familiesammenholdet undlod han at køre op.

Ud på eftermiddagen kørte vi ad kystvejen mod sydvest. Kursen var mod de mange steder langs kysten, hvor det er muligt at se diverse havfugle og havpattedyr. Lige før solnedgang nåede vi frem til et sted ved navnet Nugget Point. Naturen herude lever virkelig op til navnet. Stedet er et klippeskær ud i det stormomsuste hav. Her er det muligt at se både søløver, pelssæler, søelefanter, pingviner, og diverse andre havfugle. Vi parkerede Mary og gik en tur på stien ud langs klippekanten ud til fyrtårnet. Der var langt ned til havet, der buldrede ind nedenunder os. I de beskyttede små bugter og i læ bag klippeskærene så vi enkelte store kødklumper ligge og hvile sig. Solen var for længst gået ned og i dagens sidste lys var det ikke muligt at se hvilke dyr det var. Vejret var også slået om til støvregn og blæst så vi gik tilbage til Mary og fandt os et sted for natten. Her var ingen steder med læ. Vi fandt en lille parkeringsplads for busserne og parkerede Mary med ryggen op mod vinden. Vinden var så stærk at vi overvejede også at lægge sten for hjulene, men det var alligevel ikke nødvendigt. Den nat blev alle vugget i søvn til de mange vindstød.

Banegården i Dunedin

Mary på vej op på verdens stejleste gade

Nej vi har ikke tippet kameraet

Udsigten fra Nugget Point