| Fredag d. 09.01.09: Herbert - Porto Bello  i New Zealand
Kørt 128 km i dag. Ialt 23.685 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dagens første seværdighed var Moeraki Boulders. Det er en strand med en klint bagved. Fra denne klint kommer der fra tid til anden store runde sten frem og ender med tiden nede på stranden. Således er stranden i dag fyldt med disse store kuglerunde sten. Nogle af dem ca. 2m i diameter. Da Dennis var her sidst var der ingen, som kunne forklare hvordan dette fænomen er opstået. Med vores viden i dag med geologi og forskellige processer om forsteninger, så er det tydeligt at se skabelsen af Moeraki Boulders. Her har engang været en sø eller et stille hav, hvor aflejringerne med tiden har dannet et tykt lag ler. Hver gang et dyr er dødt og sunket ned i leret har der været mulighed for dannelsen af en forstening. Denne proces gør at leret omkring forsteningen ændre karakter og bliver hårdt som cement. Ofte i helt runde former. Det tager op til 4mio år at lave sådan en stor rund kugle. Disse kugler kunne vi læse os til var ca. 60mio år gammel, altså ville forsteningerne indeni være yngre end dengang dinosaurerne levede. Vi fandt en lille kugle hvor der stak et par forstenede knogler ud af. Vi var dog nok nogle af de eneste, der så disse knogler, da alle de andre turister var meget fokuseret på de store kugler.

Herefter var vi ude at se endnu nogle klippeskær med både sæler og havfugle. Her havde mågerne rede helt henne ved stien med mennesker, hvilket godt kunne skabe nogle problemer når mågerne forsvarer deres reder. Børnene var dog ikke bange for dem, selvom mågerne godt kan finde på at angribe fra luften.

Ud på eftermiddagen ankom vi til Dunedin, og kørte herefter ud på Otago halvøen. Vi slog os ned på en campingplads i byen med det italiensklingende navn Porto Bello.

Rasmus, Magnus og Frederikke hopper rundt på Moeraki Boulders

Frederikke, Rasmus og Magnus hopper ned fra Moeraki Boulders

 

En af kuglerne på vej ud fra skrænten

Frederikke, Rasmus og Magnus på vej ud fra en af kuglerne

Dennis, Rasmus, Magnus, Frederikke og Birgitte ved Moeraki Boulders