| Mandag d. 05.01.09: Mt. Cook, Tasman Gletceren  i New Zealand

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi har sovet fantastisk, og vågner op til en storslået solskinsdag. Morgenmaden indtages oppe på kanten af morænen med den storslåede udsigt over gletsjeren og bjergene. Efter morgenmaden pakker vi rygsække, for at gå en tur op langs gletsjeren. Foruden Tasman gletsjeren, kommer også en del andre gletsjere ned og løber ud i Tasman gletsjerens lange flod af is. Vi er ude at gå hele dagen, og udsigten er fantastisk. Undervejs gør vi holdt ved en lille bjergbæk og forsyner os med frisk kølig drikkevand. Det er dejligt med koldt kildevand på sådan en vandretur. Vi fortsætter videre op, til vi næsten støder på Hooker gletsjeren. Her holder vi vores frokostpause, og nyder udsigten. Herfra kan vi ikke komme videre uden enten at klatre op af de stejle klippevægge på den ene side, eller klatre ned på gletsjeren ad den stejle og meget ustabile sidemoræne. Ingen af delene har vi lyst til, især ikke at komme for nær gletsjeren, for det kan nemt blive meget farligt. Vi vender om og går tilbage til Mary, som pænt har ventet på os.

Efter aftensmaden, kommer vi alle tidligt i seng. Det har været en lang dag, med meget sol, og det kan vi alle mærke. Men inden vi lægger os til at sove har Magnus, Rasmus og Frederikke lige en lille opgave. Kea fuglene er blevet lidt for nærgående, og der skal bruges hårdt skyts mod dem for at de forsvinder, så vi er begyndt at kaste sten efter dem.

På vandretur langs morænebakkerne ved Tasman gletsjeren

Solnedgang ved Tasman gletsjeren

 

På vandretur langs morænebakkerne ved Tasman gletsjeren

På vandretur langs morænebakkerne ved Tasman gletsjeren

På vandretur langs morænebakkerne ved Tasman gletsjeren