Vejret er klaret op og vi vågner op til en rigtig flot solskinsdag. Der hænger enkelte skyer i skovene på bjergsiderne men de er kun med til at give ekstra stemning. Vi kører op gennem Haast Pas, som klart er det flotteste bjergpas med høje skovklædte klippesider på begge sider af den brede flade dalbund. Undervejs gør vi flere holdt og ser vandfald og flotte udsigtssteder.

Vel gennem passet kommer vi til Makaroa, som består af en benzintank og en aristrip. Herfra udgår nogle flotte vandreture ind i bjergene. Vi hyrer piloten til at flyve os ind til Sibiria hytten, som ligger i Sibiria dalen. Han har en lille 6 personers gul flyver hvori vi lige akkurat kan være. Alt bagagen er med nød og næppe stuvet ind i det lille lastrum under flyveren. Alle får headset på således vi kan snakke sammen, men klog af erfaring slukker piloten for Frederikkes mikrofon.

Og så er der ellers klar til afgang. Piloten kigger sig for til begge sider, for lige at sikre sig at der ikke kommer andre flyvere, får eller forvildede turister på hans airstrip, eller at der ikke er en helikopter i luften i nærheden. Og så får den ellers fuld gas ud over græsset. Det hopper og danser, men inden vi får set os om er vi kommet højt op i luften og på vej ind imellem bjergene.

Det er en god tur og flot flyvetur ind over bjergene. Dennis sidder forrest sammen med piloten som ”andenpilot” og får god indsigt i alle de knapper og stænger der konstant skal pilles ved og justeres på for at holde maskinen på ret kurs. Efter 20 minutter svinger vi skarpt omkring en bjergkarm og i det fjerne ser vi hytten. Piloten lægger an til landing på den græsklædte aristrip i dalen og lander flot. Vi tager vores rygsække ud og begiver os af sted mod floden sammen med piloten, som fortæller hvor det bedste sted er at krydse.

Medens vi gør klar til at krydse floden letter flyveren igen, ud efter næste hold turister. Vi har fået turen billigt, kun 160kr pr person for hvad der svarer til næsten to dages vandretur. Normalt giver turisterne omkring 1.000kr pr person for en sådan tur.

Vi ønsker ikke at krydse floden med støvlerne på, da vi gerne vil undgå våde sokker og støvler til de næste par dages vandring, så alle tager støvler og strømper af og begiver sig ud i det kolde vand. Dette var noget af det dummeste vi indtil nu har gjort. Vandet kommer direkte oppe fra den smeltene sne og er frysende koldt. Selvom det kun når os op til midt på skinnebenene, så er det bestemt ikke sjovt. Kulden skærer igennem marv og ben medens vi kæmper os igennem strømmen over til modsatte bred. Vel ovre holder vi lige en lille pause, således at alle kan få soltørret fødderne og få varmen i dem igen.

Hytten ligger kun ½ times vandring oppe i dalen, så den når vi hurtigt. Det er en dejlig hytte med to køjerum og et køkken/opholdsrum i midten. Vi tager det ene køjerum og håber der ikke kommer for mange senere på dagen, således at alle de andre vil kunne være i det andet køjerum.

Frederikke, Birgitte og Dennis føler for et frisk bad, så de begiver sig af sted ned til et lille vandfald i nærheden. Her skinner solen og det er dejligt med et friskt bad i det kolde vand. Senere lægger vi vores kød og kølevare ned i dette vandløb for at det kan holde sig koldt de næste par dage.

Solen går ned bag bjergene og vi sidder i opholdsrummet og nyder udsigten op igennem dalen medens vi får et dejligt måltid mad varmt. Vi er heldige at der ikke er kommet andre til hytten, så vi har det hele for os selv. Hyttevardenen bor i sit eget rum i den anden ende. Han er meget glad for børnene og tilbringer aftenen sammen med os. Børnene lærer ham kortspillet vest, og selvom de ikke snyder, så lykkedes det dem alligevel at give ham bøllebank.